Pressemeddelelse

25.000 kroner til Team Taasinge.

Sydbank Fonden havde den store gavecheck fremme, da cykel-motionsklubben Team Taasinge modtog 25.000 kroner.

Vi er glade for at støtte det lokale initiativ, og det er en særlig glæde for Sydbank Fonden at bidrage til de klubber og foreninger, der styrker og understøtter det aktive liv med motion. Det gør Team Taasinge i den grad”, siger Rene Ringsted, erhvervsdirektør i Sydbank.

Bo Tønnesen, formand for Team Taasinge, var glad for den store donation fra Sydbank Fonden.
Som klub betyder det rigtig meget, at vi får støtte. En del af pengene skal vi bruge til møbler til vores nye klublokale. Ligesom vi har planer om at investere i flere cykelholdere til klubben, så cyklerne kan sidde sikkert bag på bilerne, når vi skal deltage i motionsløb på Fyn, siger Bo Tønnesen.

Team Taasinge blev etableret for 13 år siden, og har cirka 150 medlemmer, hvilket gør klubben til en af de største motionscykelklubber på Fyn.
Navnet kunne antyde, at medlemmerne kun er fra Taasinge, men medlemmerne kommer fra hele Svendborg Kommune og er i alderen 30 til 60 år.
Holdet træner tre gange om ugen og deltager desuden i en række motionsløb på Fyn.

Privatrådgiver i Sydbank, Thomas Duvander , var den glade giver, da han overrakte den store gavecheck på 25.000 kroner fra Sydbank Fonden til Kim Barren (t.v) og Bo Tønnesen (t.h) fra Team Taasinge.

Kære medlemmer at Team Taasinge cykel klub.

Hermed invitation til næste års klubtur. Turen går til Harzen i pinsen d. 29/5 til d. 1/6 – 2020.

Hotellet er Relexa Harz Wald i Braunlage: link til hotellets hjemmeside
Der er tale om et **** hotel med fine forhold, og fantastisk beliggenhed.
Prisen for hotellet er kr. 2.149,- pr. person og inkluderer følgende:

* 3 overnatninger i dejligt dobbeltværelse med balkon
* 3 x stor morgenmadsbuffet (lørdag, søndag, og mandag 2. pinsedag)
* 3 x aftenbuffet (fredag, lørdag, og søndag)
* Weissbier & sodavand
* Lukket parkeringskælder til bil
* Badekåbe og håndklæder på værelset
* Aflåst cykelrum
* Fri benyttelse af swimmingpool, saunaer, dampbade, og fitness center.

Prisen er eksklusiv turist skat 2,50 euro pr. pers. pr. nat som betales på stedet af den enkelte deltager.

Transport er på egen hånd. Vi ligger op til at man arrangerer noget samkørsel. Kører man feks. fra Svendborg fredag morgen kl. 6 er man fremme ved middagstid, og så kan man fint nå en god tur på cyklen inden vi går i aftenbuffet’en

Vi har fået lov til at reservere 20 dobbeltværelser (40 pladser) indtil 31. oktober hvorefter vores tilmeldingen vil være bindene.

Tilmelding vil derfor ske efter princippet ”først til mølle” og er bindende. Betaling skal ske ved overførsel til klubbens konto 6840 – 0001086142 eller mobilepay 20541 senest 31. oktober 2019

Er der flere tilmeldinger end 40 vil jeg naturligvis forespørge hotellet om flere værelser.

Tilmelding med navn, e-mail og telefonnummer fortages på dette link

Link til værelsesfordeling:

De bedste cykelhilsner

Thomas Ishøj

Som det nok er de fleste bekendt, har Magic Sport ændret i deres “forretningsprofil”. Det skulle alt andet lige give TT en bedre service på klubtøjet. 

Klubben har modtaget nedenstående mail, der beskriver foreløbige ændringer.

NB! Der er et mindre lager i gængse størrelser; men ellers må vi regne med leveringstid. Det er under alle omstændigheder nok en god idé at prøve størrelserne først, hvis man ikke allerede har det nye tøj. Det kan jo også være, at din krop er blevet mere “fit” 🙂

Følgende er modtaget fra Tactic Sport Danmark –

Kære kunder

(Dette er en fællesbesked)

Vi er hermed stolte af at kunne præsenter og fortælle at vi har overtaget forhandlingen af Tactic team wear i Scandinavian.
Tactic er tidligere blevet handlet gennem Magic Sport de sidste 8 år, dette har de gjort med ganske stor succes.

Tactic vil nu blive handlet igennem Tactic Sport Danmark, ejet af Jacob Bech og kompagnon Preben Hansen.

Ønsket for dette, er at blive mere fokuseret på teamtøjet og foruden at kunne yde en bedre service.

Målsætningen er klar, vi ønsker at være din klub fortrukne valg.

I klubber skulle gerne kunne mærke en hurtigere svare tid, mere tilgængelighed end tidligere. Samt et generelt løft af hele oplevelsen.

Bemandingen i teamet er:

Jacob Bech – vil stå for alt salg og kommunikation.
Lars Pedersen – ordrer, bestillinger, design, tøjprøvning mm.

Åbningstiderne samt telefontiderne vil blive.

Mandag  08:00 – 16:00
Tirsdag    08:00 – 16:00
Onsdag   08:00 – 16:00
Torsdag  08:00 – 16:00
Fredag    08:00 – 14:00

Møder og tøjprøvninger aftales med kunden, efter jeres ønsker samt behov.

Mailen vil blive denne (
tactic@tactic-sport.dk), telefonnummeret er foreløbigt uændret 30152303.

Den nye adresse vil blive Korsvangen 8a, 5750 Ringe.
Her vil der blive lavet showroom og mødelokale, foruden vil udleveringen af tøj kunne ske her.

Facebook siden er
https://www.facebook.com/tacticsportdk/?ref=bookmarks hvor i kan følge med i hvad vi går og laver.
Hjemmesiden er under opdatering, men kan findes på  
www.tactic-sport.dk  

Vi forventer at være rigtig på plads i løbet af de næste 2-3 uger.

Højt humør i Harzen

Af Kim Barren

Ja overskriften fortæller med få ord om Team Taasinges klubtur 2019 til Relaxa Hotel Harz-Wald i Braunlage.

Det var en tur, der helt sikkert vil skrive sig ind i klubbens historie. Fra vi kørte hjemmefra Kr. Himmelfartsdag klokken seks om morgenen, til vi landede i Svendborg igen søndag eftermiddag. Der var dømt højt humør. Et flot hotel, der sagtens tåler et besøg igen. Fine cykeldage med kun et par regndråber. Afslappende ture i varmtvands-bassinet eller saunaen til at løsne benene og kroppen op efter dagens cykel(tor)tur.

Lækre velsmagende buffeter på Relaxa Hotel, Braunlage, både morgen og aften. Kølige pilsner efter dagens op- og nedture rundt i Harzens bakker – eller skal vi kalde de små bjerge – måske stigninger.

Og sidst men ikke mindst. Tid til at masser sjove historier fra dagens ture. Om det så var med hold 1-drengene. Hold 2, hold 3, TT-pigerne Henriette og Linda eller familien Knudsens tour. Alle havde helt sikkert deres fine oplevelser, som de vil huske tilbage på.

Det kan være en svedig opkørsel til Hahnenklee. En lynhurtig nedkørsel fra Sonnenberg med over 75 km/t. En frokost med wienerschnitzel i Goslar. Den første tur til toppen af Brocken. En dobbelt-punktering efter at have ramt en hul i vejen. En tur i saunaen sammen med smukke tyske kvinder og fynske mandfolk.

Kort sagt en tur som alle vil tænke tilbage på med et smil om munden. Især nu hvor bakkerne er besejret og højdemetrene er skrevet ind på Strava eller Endomondo – og hvor vi ellers ”praler” af vores ture.

Så en stor thumbs up og en buket verbale roser til Jim og Ishøj for at have arrangeret turen med vores kasserer Finn Egeholm i baggrunden, der havde styr på økonomien. Tak for øllerne og vinen både fredag og lørdag. De smagte af mere.

Så mon ikke der bliver endnu en tur til Harzen for Team Taasinge. Især for Skovsbos skyld. Nu hvor maveonde tvang ham i sengen halvanden dag.

Ellers ses vi på cyklen lige pludselig på det fla’e Sy’Fyn, hvor det gule tog atter ruller.

Tak for højt humør i Harzen.

    

Nyt fra køreudvalget 17.03.2019

Efter en fin opstart d. 17.03.2019, er det tid til af få gang i træningen. Vi håber på en lige så forrygende sæson som sidste år, med mange gode og sikre timer på cyklerne.

Køredage er de velkendte: tirsdage, torsdage og søndage.

VI starter stadig fra gymnasiets parkeringsplads.

Starttidspunkt tirsdag og torsdag skifter over sæsonen med nedenstående skabelon:

Fra 19.3.        kl 16.30

Fra 02.4.        kl 17.00

Fra 24.9         kl 16.30

Søndage er det altid kl 09.00

Vi må se hvad der sker med sommertid. Måske kan sæsonen forlænges, evt. med yderligere flytning af starttid. Mere herom senere.

Sikkerhed:

Vi vil gerne slå et slag for sikkerheden. Sidste år skete der uheld i de første uger, som måske kunne være undgået, med lidt øvelser.

Det allervigtigste for sikkerheden er, at gruppen hurtigt kan komme ind og køre 1 og 1. Det er overordentlig vigtigt, at alle er sikre i den øvelse.

Når vi kører rulleskift kører vi meget tæt, også her er det vigtigt at alle er sikre.

Vi anbefaler derfor, at alle grupper i opstarten, bruger en lille del af turen på at øve disse simple, men vigtige elementer. Det absolut mest perfekte sted at øve det, er på cykelstien langs med rute 8 fra Kværndrup og vest på. Der kan være mange grupper på stien samtidig. En tur eller to frem og tilbage med øvelser, og så videre ud på de fynske landeveje, vil være optimalt.

Nedenfor link til årets udgave af køreregler, som også ligger på hjemmesiden under menupunktet “Om os”. Her står mere om grupper, brug af Facebook, rulleskift mm.

Holdkaptajner:

Der er en gruppe TT’ere, der er øvede i denne vigtige funktion. Jo flere potentielle kaptajner der er, jo lettere er det hurtigt at få lavet grupper med passende sammensætning og komme afsted. I princippet kan enhver erfaren rytter klare dette.

Bestyrelsen vil gerne finansiere et kaptajn, kursus kun for TT’ere, hvis der er ønske herom. Det er et sjovt og lærerigt kursus, arrangeret af DGI, som løber over nogle timer en lørdag. Meld tilbage til bestyrelsen hvis du er interesseret.

Med venlig hilsen

Arne, Jan O. og Jesper I.

 

Køreregler:

Se dette link – køreregler

 

Referat bestyrelsesmøde 11.03.2019

Tilstede: Alle + Jesper Beese der vil deltage i møderne på lige fod med øvrige

Økomoni:

116 har betalt kontingent, 57 mangler. Der sendes rykker.
Der er 6 udmeldelser, også 6 indmeldelser over de sidste uger.
Der er udsendt fakturaer til sponsorerne.

Drøftelse af bestyrelsesarbejdet:

Mødestruktur er 2. mandag i ulige måneder. Dog ikke juli.

Vi vil fordele opgaver så ingen bliver overbelastet. Det enkelte bestyrelsesmedlem kan trække af på opgaven med mindre vedkommende skønner der er problemstillinger, hvor det skønnes behov for en samlet bestyrelses beslutning.

Ad hoc opgaver klares på mail/telefon/cykel eller på næste bestyrelsesmøde.

Se endvidere konstituering fra sidste møde og nedenstående liste over arbejdsopgaver med fordeling:

  1. Tilmeldinger til arrangementer og klubstøttede cykelløb samt Magic Cup, herunder invitationer mm. Jesper
  2. Økonomi, budget og regninger, herunder styr på udstedelse af regninger til medlemmer og sponsorer, foreningsregisteret Finn
  3. Nye medlemmer Jesper
  4. Køreudvalg, køretider og køreregler Jesper
  5. Henvendelser fra medlemmer og andre, om aktiviteter i klublokale – Bo
  6. Spørgsmål vedrørende facebook – Bo
  7. Booking af vægttræningscenteret – Bo
  8. Kontakt til andre sportsklubber – Bo
  9. Booking af mødefaciliteter samt forplejning – Linaa/udvalget der arrangerer
  10. Henvendelser fra Idrætshallen om udbygning af Idrætshallen + andre henvendelser fra Idrætshallen herunder repræsentantskabsmøder – Bo skriver vi ikke er interesseret
  11. Henvendelser fra kommunen herunder kursustilbud, da vi opfylder folkeoplysningsloven – Linaa
  12. Cykelstativer – herunder hvor er de og kvitteringsmail? – Linda i samarbejde med René
  13. Alt vedrørende spinning – herunder uddelegering af koordinatorfunktionen – Linaa
  14. Alt vedrørende cykeltøj – Finn
  15. Udlån af cykelkamera – Linda
  16. Alt vedrørende sponsorer herunder kontrakter, sponsorpleje og nye sponsorer – Linaa vil starte arbejde med etablering af sponsorudvalg
  17. Stillingtagen til tilbud fra DGI og DCU på klubmail, herunder årsmøde, kursustilbud, foreningspulje, nyheder – Beese læser og rydder op samt delegerer ud. Alle skal have adgang til klubmail.
  18. Overblik på hjemmesiden over ansvarsopgaver for det enkelte bestyrelsesmedlem samt udvalg:
    Magic Sport Cup – Jesper
    Sæsonstart – Linda
    Køreudvalg – Jesper
    MTB – Finn
    Klubmesterskab – Jesper
    Klubtur – Beese
    Klubfest – Linaa
    Hjemmeside og kalender – Bo
  19. Spørgsmål fra medlemmerne vedrørende licens – Linda
  20. OK sponsoraftale – Finn
  21. Løbende oprydning i klubmail – herunder henvendelser fra gud og hvermand – Beese
  22. Skrue en hængelås med kode på døren til klublokalet – Linda

Brug af klubbens midler til gavn for medlemmerne:

  1. Støttede motionsløb 2019:
    På grund af gode sponsorer er det muligt at udvidet antallet af støttede løb. Bestyrelsen håber, at mange af klubbens medlemmer vil tage mod tilbuddene.
    Støttede løb i 2019 er:
    Stjernetramp
    Grejsdalen
    Bissen (MTB)
    Carl Nielsen
    Ærø rundt
    Fyn rundt
    Outdoor Sydfyn
    Hjertedame Touren
    Fjordager (enkeltstart der også tæller som klubmesterskab for TT)
    Tour de Kerteminde
    Alpetramp
    Medlemmer som har tilmeldt sig løb, men udebliver, skal selv betale udgiften til startnummer. Tilmeldinger foregår efter særskilt invitation pr. email, og ikke via Facebook.
  2. Magic sport: Klubben betaler. Hvis der udeblives fra mere end 1 løb, skal det fulde beløb betales af medlemmet.
  3. Støtte til klubture i ind og udland: Hvis ønske om støtte vil det blive efter konkret vurdering. Kun arrangementer der opslås for alle medlemmer, i god tid, kan komme på tale.
  4. Støtte til motionsløb i udlandet. Som ovenfor.
  5. Tilskud til tøj: I øjeblikket gives 50% på klubsæt og beskedent beløb på øvrige. Ændres til 60 % på klubsæt og 30 % på øvrige.
  6. Andet: Uændret støtte til klubfest. Fuld dækning af mad/drikke til alle klubarrangementer.

Generel diskussion om Facebook gruppen:

Der er nogle der er kede af de diskussioner der nogle gange raser og tonen kan være lidt direkte. Bestyrelsen henstiller til at mediet primært bruges til meddelelser om ture, trænings fif, begivenheder, tur beskrivelser og lignede. Vi anbefaler at diskussioner tages andet sted. Vi vil få det lagt dette ind i overskriften for gruppen – BO

Generel diskussion om gruppe størrelse til træning:

Køreudvalget siger max. 12 i en gruppe, af sikkerhedsmæssige årsager. Der kan være situationer, hvor få pludselig kan stå tilbage, fordi en gruppe på 12 er fyldt op. Ligeledes kan der være større gruppe der skal ud og intervaltræne eller lignende. Det er bestyrelsens opfattelse, at man i sådanne tilfælde må være fleksible, og evt. foretage opdeling senere, hvis der støder flere til. Jesper tager det med til køreudvalget.

Evt:

  1. Vi skal tænke i sponsorpleje. Linaa vil se mere på dette.
  2. Finn har overvejelser om sponsorkøretur med fælles fotografering mm. Bestyrelsen bakker op.
  3. Kalender skal opdateres: Der kommer køretider og løb. Alle bestyrelsesmedlemmer informerer René inden for eget ansvarsområde, Bo holder overordnet øje.
  4. Nye medlemstilbud, for eksempel massage som vi lige har fået. Bestyrelsen vurderer konkret om det er relevant i forhold til medlemmernes cykelaktiviteter. Ellers skal det afvises. Accepterede tilbud lægges på hjemmesiden og kan en enkelt gang udmeldes i klubmail eller på Facebook.

 

Ref. Jesper

Sæsonstart 2019 i Team Taasinge

Søndag d. 17. marts skyder Team Taasinge sæsonen i gang.

Opstartsudvalget har strikket følgende program sammen:

Vi mødes udenfor cafeteriaet ved Tåsingehallen kl. 10.00 og cykler i samlet folk i ca. halvanden time, hvor alle kan være med.
Tilbage fra turen omkring kl. 11.30, hvor der er mulighed for et velfortjent bad.

Der er bespisning i cafeteriaet kl.12.30.
Husk at tilmelde dig spisningen via link til skema.

Til fællestræningen møder du bare op og selvfølgelig i klubtøj.

Prisen for mad er 0 kr. incl. en øl/sodavand.

Menuen er:
Hovedret:
Stegt kylling bryst med daddelcreme
Ovnbagt kartoffel/løg/æble/peberfrugt
Timian/hvidløgs bagte snack gulerødder
Kold urte dressing
Dessert:
Hjemmelavet vaniljeis og friske marinerede frugter.

Eventuelle spørgsmål rettes til arrangørerne.

Du skal tilmelde dig spisningen på dette link: Tilmeldingsskema

Tilmeldingsfrist er d. 14.03.2019

Hilsen Per H. og Asger

Trek-Segafredo

Kære TT – medlem.

Mød kokken Kim fra Trek Segafredo

Trek-Segafredo

Kunne du tænke dig at høre om Mads Petersens livret?
Hvordan foretrækker Bauke Mollema sin morgenmad?
Har John Degenkolb særlige ønsker, når han kommer i mål?
Hvornår i Tour de France bliver cykelrytterne trætte af gels og pasta?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som kokken Kim Rokkjær giver svar på, når han gæster Team Taasinge.

Gennem en række år har Kim været chefkok for det amerikanske cykelhold Trek Segafredo.
Inden cykelsæsonen starter lægger han vejen forbi Svendborg.

Det sker mandag den 25. februar 2019, kl. 19.00 – 21.30.
Arrangementet foregår i Bølgen, Svendborg Idrætscenter, Ryttervej 70, Svendborg.

Der serveres kaffe og kage.

Ses vi til endnu en hyggelig klubaften?

Sidste tilmeldingsfrist er onsdag den 20. februar på vedlagte link.

http://docs.google.com/document/d/1pWkmY6zYf_qY9oLU6MRPVHaJeO6EPIcoxa-MKeNc7GQ/edit

Bestyrelsen

Kim Rokkjær

Magic Sport Cup

Der er offentliggjort løbsdatoer for Magic Sport Cup 2019.

Løbsdato og arrangører er:

  • Dato
  • 23. april
  • 14. maj
  • 18. juni
  • 13. august
  • 27. august (holdløb)
  • Arrangør
  • Midtfyns CC
  • Fåborg Ski- og Motionsklub
  • Le Pedaleur du Charme
  • Gislev/Team Alé
  • Nyborg CK

Alle løb har første start kl. 18.00, bortset fra holdløbet, som har første start kl. 17.30.

Mere nyt følger når det bliver offentliggjort.

Kære TT – medlem.

Som en lille nytårsgave til klubbens medlemmer får vi et eksklusivt besøg af Landstræner Anders Lund og Eventmanager Jens Kasler, begge DCU.

Arrangement afholdes mandag d. 21. januar kl. 19.30 i Svendborg Svømmeland, lokale ’Bølgen’, 1. sal.

Du vil, blandt meget andet, få et unikt indblik i Anders Lunds arbejde som landstræner og arbejdet med talentmassen i dansk cykelsport. Det i kombination med, at Jens Kasler giver os et kig bag kulissen i Danmarks største årlige tilbagevendende sportsevent ’ PostNord Danmark Rundt’.

Og bedst af alt – du får mulighed for at stille spørgsmål til Anders og Jens.

Tilmelding senest torsdag d. 17. januar på link:

http://docs.google.com/document/d/1o9yHvk-dk9kO6-z97aTK8YSDGHr2Xu1ePjBUfR_9f40/edit

 

Bestyrelsen

Anders Lund

Anders Lund

Jens Kasler

Jens Kasler