Klubbetalte cykelløb i 2024.

På manges opfordringer udmelding om de motionsløb som klubben betaler løbsgebyr til i 2024. Endvidere lidt om licensløb.

Det er ikke alle detaljer der er tilgængelige endnu, men der vil løbende blive sendt ”blokke” ud med invitationer og tilmeldinger.

Hvis der i år kommer nye motionsløb på Fyn så vil klubben som udgangspunkt også støtte dem.
Så hvis du hører om et løb der ikke er på listen meld det gerne til bestyrelsen.

Følgende betingelser gælder for at få dækket løbsdeltagelse af klubben:

  • at man er betalende medlem på løbstidspunkt
  • at man kører i nyeste klubtøj
  • at man rent faktisk stiller til start i løbet
  • hvis man ikke stiller op skal startgebyret betales tilbage til klubben.
    Dette gælder uanset årsag til udeblivelse også sygdom mm.
  • Overdragelse af løbsnummer til andet klubmedlem accepteres efter besked til Linaa@hotmail.dk
  • Overdragelse af løbsnummer til ikke klubmedlemmer sidestilles med udeblivelse

Klubben betaler som vanligt løbsgebyr for motionsløb på Fyn og omkringliggende øer samt traditionelt Grejsdalsløbet og Bissen (Bissen bliver dog ikke til noget i 2024).
I år har vi også valgt at give støtte til Aarhus/Odense – København.

Der kommer løbende invitationer med tilmelding via mail og FB.

Klubben har også mulighed for at støtte andre motionsløb som klubbens medlemmer finder interessante.

For at klubben skal betale løbsgebyr, helt eller delvist, kræves at det udmeldes som klubtur med fælles tilmelding og rimelig tidsfrist.
Bestyrelsen vil gerne være behjælpelig med udsendelse af invitation og link til tilmeldingsblanket.

Den/de medlemmer der arrangerer deltagelse i et løb, er ansvarlige for tilmelding, betaling og refusion.
Der skal sendes anmodning til bestyrelsen i så god tid at det dels kan vurderes, dels kan udmeldes som klubtur med passende tilmeldingstid.

Kontaktperson fra bestyrelsen meldes ud senere.

Deltagelse i licensløb:
Bestyrelsen har endvidere besluttet at give klubbens medlemmer mulighed for deltagelse i licensløb med et tilskud på kr. 200 pr. løb til 3 løb.
Medlem står selv for tilmelding og alt det praktiske.
Der kommer særskilt info om denne mulighed.

Nedenfor en oversigt over årets klubbetalte motionsløb.

Cykelløb Løbsdato Seneste tilmelding Tilmeldingsliste
Spar D Cup (tidl. TACTIC Cup) Se her
Fyns Bilsalg Nordfyn Rundt 27.04.2024 14.04.2024 Tilmeld her
Bissen ingen løb i 2024
Grejsdalsløbet 12.05.2024 01.05.2024 Tilmeld her
Fyen Rundt 26.05.2024 20.05.2024 Tilmeld her
Sparekassen Danmark Helnæs Tours 19.05.2024 13.05.2024 Tilmeld her
Gran Fondo Svendborg 09.06.2024 31.05.2024 Tilmeld her
Tour-re-tour ingen dato endnu ca. 31.05.2024
Ærø Rundt Sædvanligvis

1. weekend i august. Intet på nettet endnu

ca. 20.07.2024
Tour de Vestfyn  ingen løb i 2024
Hjerterdame Touren 17.08.2024 ca. 01.08.2024
Langeland Rundt (gravel) 31.08.2024 ca. 15.08.2024
Aarhus/Odense-København 07.09.2024 07.09.2024 Tilmelding står du selv for. Klubben betaler halvdelen af løbsgebyr
Tempoløbet – Klubmesterskab i enkeltstart 14.09.2024

Intet på nettet endnu

ca. 07.09.2024
Carl Nielsen Touren 22.09.2024 ca. 10.09.2024
Konggaard Alpetramp 20.10.2024 ca. 10.10.2024