Af Erik Holm, Team Taasinge
Så er det blevet hverdag igen efter en intens tur til de franske alper. La Marmotte blev gennemført i lørdags og 2015 udgaven vil stå i min erindring i lang tid fremover. Her er min oplevelse af løbet.
Allerede inden starten af løbet er alle klar over at varmen vil blive den blinde makker på turen og der bliver gjort mange overvejelser omkring hvordan den ekstra udfordring kan løses.
Op ad Col de Glandon finder jeg et tysk kraftværk som jeg hægter mig på og jeg kommer op i ny PB. Måske er det Jan Ulriks fætter – det går i hvert fald opad med stram kæde og uden ophold.
Herefter er der god tid til forplejning og nedkørsel og alligevel ligger der et par stykker der er styrtet. Dette sker selvom der i hvert eneste kritiske sving står hjælpere med flag og signalerer. På vej nedad bjerget møder jeg igen Kenneth Skovsbo og vi slår følge den næste halvanden time. Der er diamanter i benene og temperaturen er knap nået over 30 grader, Alt spiller som det skal.
Col de Mollard byder på 1000 højdemeter og det bliver ligeledes kørt offensivt. Kenneth vælger fornuftigt nok en mindre aggressiv opkørsel. Inden opkørslen tanker vi vand ved at en cykelglad franskmand, der har åbnet for sin haveslange. Han får stor anerkendelse af de utallige ryttere der vælger dette lynhurtige depot. Vi er nu inde på den omlagte del af ruten og mellemstykket frem til Col de la Croix de Fer har jeg ikke kørt før. Påfyldning af mere vand fra en vandpost i Saint Solin d’Arves og opstigningen til Croix de Fer kan begynde. Bjerget er ”uden for kategori” og topper i 2000 meters højde. Det er meningen at der skal være koldt på toppen, men her står solen lige på og termometeret viser 41 grader. I skal forestille jer hundredevis af ryttere der langsomt kravler op af terrasserne på dette nøgne bjerg. Der er fuldstændig ro. Alle er max belastede og min lyske begynder at sende meldinger om krampe. Jeg skal nu tvinge mig selv til at drikke da maven er begyndt at protestere mod mere end fem timer påfyldning af sukker.
Efter et hurtigt depot på toppen går det ned ad de næste 40 km med et par hidsige kontrabakker undervejs. Jeg er ikke længere i tvivl Col de Alpe d’ Huez kommer til at gøre rigtig naller. Jeg forbereder mig ved at tanke vand og sukker ved foden af bjerget og føler mig nogenlunde klar til den opkørsel. Det holder cirka et sving så begynder krampen systematisk at indtage benene. Termometeret er langsomt kravlet op på 46 grader og mentalt bliver den sidste del af løbet en seriøs udfordring. Hold fokus, bliv ved at træde, bare op til La Garde, indtil næste depot. Jeg må alligevel af ved et af vandfaldene og overøse mig med vand for ikke at koge over. Det bliver til flere stop på vejen opad, hver gang der var en mulighed for at blive overøst med vand. En behjertet vandrer tilbyder mig en flaske Gatorade under et af disse stop. Der er bare maximal opbakning fra alle tilskuere og ved danskercafeen lyder Uth`ens glade stemme højest i heppekoret. Super motiverende. I mål møder jeg Carsten Christiansen og Claus Møller.
Hele vejen op af Alpen har jeg givet fanden i tiden, det har blot drejet sig om at komme i mål. Det er først da jeg får diplomet at jeg bliver klar over at jeg er blevet nr. 43 ud af 1000 deltagere i min aldersklasse.
På vej ned af Alpen efter et velfortjent måltid mad, bliver jeg for alvor klar over hvad dette løb har gjort ved folk. Hundredevis af ryttere kæmper sig op ad dette sidste bjerg. Ved de små vandfald er der lange køer for at få adgang til koldt vand. Jeg ser ryttere der støtter hinanden for at komme over i skyggen. I svingende med skygge står der snesevis af folk og samler kræfter til det næste stykke. Der hvor autoværnet kaster en minimal skygge ligger der folk på asfalten og hviler.
Jeg sender dem alle en tanke og har en kæmpe respekt for alle mine cykelkollegaer og deres kamp for at komme i mål
La Marmotte 2015 vil stå i min erindring som mit hårdeste løb til dato da varmen gjorde forholdene ekstra vanskelige. Når dette er sagt kan jeg mærke, jeg har lyst til mere og jeg glæder over de nye udfordringer der ligger og venter forude. Der er ikke navn på dem endnu men…