Indlæg

Referat fra opstartsmøde d. 27/2-2023 –  TT Ladies

Vi havde et godt møde, hvor vi snakkede om lidt af hvert.

Vi drøftede følgende:

  • Træningsdag er fortsat onsdag kl. 17.00, hvor vi mødes på Svendborg Gymnasium. Jeg laver en tur, når vi starter d. 22/3 Det kunne være dejligt, hvis andre også ville lave en tur.

Der vil blive skrevet på vores Facebookgruppe når vi kører.

Vi snakkede om, hvad vi kunne træne i den kommende sæson.

  • Rulleskift
  • Kursus i ”at ligge på hjul”
  • Intervaller
  • Fart på cyklen

Man kan altid byde ind med flere ideer!

Vi snakkede om træning.

Hvis der bliver to hold, bør der være en tovholder på hvert hold, da jeg ikke kan stå for begge. Viser det sig, at vi bliver to hold mødes vi stadig på gymnasiet inden vi træner.

Det er en god idé, at man har lidt grundform, når vi starter sæsonen.

Der blev forslået forskellige løb, som kunne være sjove at deltage i.

Hjerter Dame Tour d. 19/8

Ærø rundt d. 5/8

Grejsdalen og Fyn rundt d. 14/5.

Der udover kommer der flere andre løb i sæsonen.

Det kunne også være en mulighed at tage på en træningsweekend. Solveig har et sommerhus på Langeland, som måske kunne bruges.  Vi vil måske cykle Langeland rundt.

Der blev nævnt andre muligheder med en træningsweekend bl.a. Sportshotellet i Rebild Bakker.

Man er altid velkommen til, at skrive på vores facebookgruppe om stort og småt, gode ideer eller andet man gerne vil dele med de andre der vedrør cykling.

Alt i alt et frugtbart møde hvor vi alle havde en god mavefornemmelse til vores kommende sæson.

Glæder mig til at se jer til vores opstart d. 19. marts, hvor vi kører en social fællestur, hvor vi slutter af ved Lundby kiosken

Hilsen Linda

Invitation til sæsonopstart 2023

Foråret er på vej og Team Taasinge skyder sæsonen i gang søndag d. 19. marts. Vi mødes ved Svendborg Gymnasium kl. 9.30. Her bliver I delt i de grupper man skal køre i.

Der vil blive kørt i grupper af max. 12 ryttere. Vi kører en social tur på ca. 2 til 2,5 time sammen med en udvalgt kaptajn i hver gruppe.

Efter cykelturen vil klubben være vært, for en let udendørs bespisning på Lundby grillen bestående af 2 pølser med brød samt en øl/vand og kaffe.

Sidste frist for tilmelding er søndag d.12. marts.

Husk tilmelding både med hensyn til bespisning og gruppe opdeling. Mød op og få en fantastisk dag i godt selskab med andre cykelvenner.

Tilmelding til sæsonopstart

Hilsen Linda

Indkaldelse til generalforsamling for 2022 i Team Taasinge

Onsdag den 22. februar 2023 kl. 19.30

Spisning GRATIS på klubbens regning kl. 18.00

Indlæg fra vores egen Mathias Hansen om den lange vej fra overvægtig til toptrimmet triatlet med store mål kl. 19.00

Sted: Tåsingehallens Cafeteria

Tilmelding til spisning nødvendig senest 12. februar 2023. 

Du tilmelder dig HER >>

Kopier linket til din browser hvis du ikke kan få lov at skrive i formularen på når du bruger din telefon.

Hvis du bliver forhindret i at deltage i spisningen efter du har meldt dig til skal du melde afbud til Henrik Linaa på linaa@hotmail.dk senest dagen før så vi kan nå at afbestille din kuvert. Udeblivelse uden afbud medfører at du bliver opkrævet kurvertprisen fuldt ud.

Dagsorden ifølge vedtægter

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Regnskabsaflæggelse
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Godkendelse af budgetl
  7. Valg til bestyrelsen. Bo Tønnesen, Jesper Isaksen og Henrik Linaa. Alle modtager genvalg.
  8. Valg af en suppleant til bestyrelsen. Thomas Ishøj modtager genvalg.
  9. Valg af en revisor og en revisorsuppleant. Mogen Dyhr og Benny Hansen modtager genvalg.
  10. Bemanding af udvalg.
  11. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen.

Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest en uge efter indkaldelse til generalforsamling.

Du kan finde Team Taasinges vedtægter her >>.

I bestyrelsen har vi intentioner om at generalforsamlingen skal være dynamisk med gode snakke om klubbens udvikling og en god stemning med mange deltagere. Vi har derfor i forvejen haft kontakt til folk med henblik på at besætte udvalg m.v..

Det skal naturligvis ikke afholde andre fra at melde sig på generalforsamlingen til at lave vigtigt arbejde til gavn for klubben.

Med venlig hilsen
Team Taasinge

Bestyrelsen