Forsikringer.

Dækninger via Team Taasinges medlemskab af DCU.

Som medlem af DCU er klubben omfattet af Idrættens forsikringer, se: http://www.idraettensforsikringer.dk/

De 5 forsikringer er:

  1. En lovpligtig og en frivillig arbejdsskadeforsikring.
    Den lovpligtige del dækker, hvis f.eks. en af foreningens lønnede eller ulønnede trænere kommer til skade under udførelsen af trænerjobbet. Den frivillige del dækker, hvis en af foreningens frivillige ledere kommer til skade, mens han/hun virker for foreningen.
  2. En ansvarsforsikring.
    Den dækker det erstatningsansvar, som din forening kan pådrage sig i forbindelse med sin virksomhed.
  3. En idrætsrejseforsikring.
    Den dækker foreningens medlemmer, instruktører og ledere på foreningsrejser til udlandet.
  4. En retshjælpsforsikring.
    Den dækker foreningens omkostninger i forbindelse med en retssag.
  5. Psykologisk krisehjælp.
    Den dækker, hvis personer i eller omkring foreningen involveres i en alvorlig hændelse – f.eks. et ulykkestilfælde.

Hvis der kan rejses krav mod klubben – eller træner/leder, er klubben dækket af ansvarsforsikringen.

Du kan læse mere om de enkelte forsikringer, ved at følge linket i den første linie i de enkelte afsnit, ovenfor.