Team Taasinges historie siden 2006

Team Taasinge blev stiftet den 20. juli 2006.

Det skete, efter en flok af glade cyklister fra Tåsinge/Svendborg, havde været på træningstur i Alsace, i påsken.

Denne tur havde givet mod på mere. Man ville gerne have en organiseret klub med ens tøj, et fællesskab, og de fordele som en cykelklub giver. Og som ønsket, så gjort.

Selv om klubnavnet kunne lyde som om, hovedparten af medlemmerne kommer fra Tåsinge, er det ikke tilfældet. Klubbens medlemsskare er fra hele Svendborg kommune. Lige fra Gudme, Oure, Kirkeby, Stenstrup, Ollerup til Skårup, Tved, Tåsinge og selvfølgelig Svendborg.

Aldersmæssigt spænder klubbens medlemmer sig fra midt i 20’erne til slut 60’erne, dog med enkelte afstikkere i begge ender.

Alsace

Påsketur til Alsace gav mod på mere. Team Taasinge blev født