Sikkerhed frem for alt

Generelt:

  • Vi kører højest 12 personer i hver gruppe, men 6-10 er endnu bedre.
  • Det anbefales at have en holdkaptajn.
  • Aftal cirkadistance og cirkafart og respektér den enkelte rytters gruppevalg.
  • Det er alles ansvar at køre sikkert og forsvarligt.
  • Det er ikke i strid med færdselsreglerne at køre to ved siden af hinanden, men kun når færdslen og oversigtsforholdene tillader det. Kør aldrig 3 ved siden af hinanden.
  • Ved dobbeltoptrukne streger og ved dårlig oversigt køres på linje.
  • Der køres altid på cykelsti når der er en.
  • Sammenfletning til linje sker ved at rytteren til højre slipper trådet et øjeblik og rytteren til venstre trækker ind foran (lynlås).
  • Holdkaptajnen kan forberede turen hjemmefra eller uddelegere ruten, eller lade forreste rytter bestemme. Holdkaptajnen hjælper gruppen med at holde den aftalte intensitet.
  • Respektér og bak op om holdkaptajnen, der påtager sig rollen for andres skyld.
  • Giv altid besked hvis du kører hjem alene.
  • Husk signalværdi for klubben og vores sponsorer – vær venlig i trafikken og undgå vejvrede.

Opvarmning:

Meldinger:

  • Gode meldinger er korte som for eksempel se op, se ned, forfra, bagfra, vi stopper.
  • Meldinger videregives til alle i gruppen.
  • ’Én ned’ = 1 km/t langsommere, meld det ud mens der endnu er kræfter i behold.
  • De bagerste i gruppen holder øje med om alle er med og kalder på opsamling når nødvendigt.
  • Brug meldingen vi er her når alle er samlet i stedet for opsamling der kan misforståes.
  • Markér bump og når du rejser dig i sadlen fx. ved at stikke begge albuer ud.
  • Markér heller, kantsten, huller i vejen og modkørende med hånden og mundtlig advarsel.

Køreteknik:

  • Efter sving/rundkørsel/kryds venter forreste rytter et par sekunder eller tre inden farten findes igen, så alle kommer med.
  • I sidevind lav flere små vifter lige efter hinanden á tre ryttere i stedet for at fylde det meste af vejen med én stor vifte.
  • Man kan godt sidde på vifte uden at køre tæt.
  • Sørg for god sikkerhed ved spurter og skift ikke bane. Holdkaptajnen kan hjælpe gruppen ved at opfordre til skiltespurt eller bakkespurt, når muligheden byder sig.

Standsning:

  • Ved defekter og pauser står gruppen i samme side af vejen. Affald fra bars og gels tages med hjem.

Opmærksomhed:

  • Det kræver overskud at køre i en gruppe – der sker lettere uheld når trætheden melder sig, eller når niveauforskellen er for stor.
  • Cyklen skal ikke ryge bagud når du rejser dig i pedalerne.
  • Kør ikke med musik i ørerne i gruppen.

Signalværdi

Husk signalværdi for klubben og vores sponsorer – vær venlig i trafikken og undgå vejvrede.