Indlæg

En grisebil og 75 ryttere

Artikel fra 2014

333 km Fyen Rundt set fra en Bianchi-cykel og i et godt gult selskab

Af Kim Barren

Solen var på vej op over Kattegat. Otterup og Bogense var lagt bag os. Og der midt på en mikro-landevej kom den kørende og spærrede hele vejen. Grisebilen. Brems. Stop. Vi holder, lød råbene.

Og det gjorde vi. Indtil vi langsomt en for en kom udenom lastbilen. Mens chaufføren fik en søndagsoplevelse, han ikke lige havde regnet med. Hvad skal 75 mænd i tætsiddende trikot også på hans vej sådan en søndag morgen?

Jo, sammen med 320 ryttere havde de 75 ryttere halvanden time før kl. 05.00 sagt farvel til Odense og var startet en søndagstur af de lidt længere. 333 km Fyen Rundt. En smuk tur der havde udsigt til kysten omkring Fynsland det meste af turen. Fra Odense via Otterup, Bogense, Båring Vig, Strib, Middelfart. Hvor en veldækket morgenmad med rundstykker, kager – dejligt ikke Svend Flindt – kaffe, juice og frugt ventede.

Så de 12 ryttere fra Team Taasinge samt gæsterytter Lars Bo, Stenstrup, fik forsynet sig. Også de tre sidst ankomne Lars Müller, Jan Frost og skribenten, der som de sidste kom forbi grisebilen – men da var resten af holdet stukket af i ren morgen-race. Men så havde vi jo gode ben sidste 250 km til at trække holdet rundt.

Fra Middelfart gik turen videre syd over mod Fønsland, Gamborg fjord og i retning af Assens, hvor depotet meget belejligt lå ved Vestfyens Bryggeri. Og nej drenge, der blev ikke serveret øl! Men cola, vand og sportsdrik samt de uundværgelige bananer og bar. Så var benene atter klar til næste stræk. Gps’en var sat mod Faaborg med en smuttur udover Helnæs og alle de andre småveje på det vestfynske. Og med TT’s folk i de gule trøjer i front for gruppen, der nu var nede på omkring 30 mand gik det af sted med 33-34 km/t – enkelte gange lidt langsommere – ”vi forcerer ikke på bakkerne”, lød kampråbet. Hvorefter nogle af drengene selvfølgelig havde deres egen lille bakkespurt-konkurrence, ikke Lasse, Carsten, Brian og Kim?

Nå ja, når vi nu skal kører 333 km, passerer vi selvfølgelig også en masse skilte undervejs. Så det er selvfølgelig den rette Team Taasinge-ånd, at der også køres skiltespurt. Måske var det derfor, at de andre ryttere, der ikke havde gult tøj holdt sig i baggrunden og lod sig trække med rundt. Men er der ikke noget med at cykelryttere i gult tøj skal pakkes ind og passes på i feltet? Det skete dog ikke den solskins-søndag midt i juni. De gule trøjer måtte selv gøre arbejdet hele turen rundt. Men det gjorde vi gerne!

Vi nåede efterhånden kendte veje, da vi via Faldsled og Horneland svingede ind gennem Faaborg, Et kort væskestop ved Hotel Faaborg og en telefon-opringning, så Claus H kunne få en ny vandflaske når vi nåede depot Svendborg, efter at han havde tabt sin tidligere på dagen. Så blev det atter sat tempo på via Nab, Fjællebroen, Ballen, Lehnskov og igennem Svendborg – nu var vi på hjemmebane. Og klokken 11.00 trillede vi ind i frokost-depotet ved Maritimt Center i Svendborg.

Hamburg-ryg, leverpostej, pasta, brød, grønt, frugt, saft og vand. Værsgo at spise efter 200 km på cyklen, Tak, sagde vi. Og strakte benene samtidig med. Ligesom der blev tid til fotografering og kys fra koner og kærester, der var mødt frem. Ligesom vandet i Svendborgsund blev forsynet med lidt mere væske!

Således velforsynet gik det atter mod nordvest. Lundeborg blev lagt bag os, men inden havde Thomas V fået kysset fru og børnene ligeefter Hovvej, mens Carsten fik hilst på fruen i krydset i Lundeborg. Så nåede vi atter ud til kysten vi Revsøre og Tårup, inden Nyborg-landevejen kaldte fra Slude og ind mod Hotel Nyborg Strand. Her blev væskedepotet igen besøgt. Og de havde heldigvis dagens koldeste vand. Skønt efter 250 km i solskin. Videre nordpå langs Storebælt Kerteminde. Og ja, den lille by Bovense fik en ny skiltekonge. Vi lod Preben Q få skiltet gratis.  Det var hans barndomsby. Sådan Preben,

Snart nåede vi Kerteminde, hvor vi konstaterede at Nordstranden i byen stadigvæk trækker badesild på en sommerdag. Vi fik vist også vinket til nogle af dem. Men havde desværre ikke tid til en dukkert – selv om det var fristende at blive kølet af.

Turens sidste depot i Bøgebjerg fik også et kort besøg. Men vandet var i modsætning til Nyborg halvlunkent. De betød ikke noget. Nu ventede de kun de sidste 50 km. Og belønningen i mål var sandwich og en kold øl. Så der var enighed om at køre efter det. Via Hindsholm og halvvejs mod Fynshoved, Munkebo og gennem Odense – hvor vi også passerede den nye Odinsbro som nogle af de første – nåede vi tilbage til målområdet.

333 km lagt på tælleren i en samlet tid på 10 timer og 50 minutter. Fraregnet depotstop undervejs endte klokkede vi ind i en tid på 9,57 og nogle sekunder. Og alle mand var med hjemme, efter en tur med højt humør, ingen punkteringer eller andre uheld. Så endnu en gang var Team Taasinge med til at vise klubtrøjen på de fynske landeveje.

Nøjagtig som de tyve mand der kørte den 180 km lange tur og de 10 mand plus klubbens bjergdronning Linda Navne, der snuppede 110 km rundt på Midt- og Højfyn. Og så skal det lige med, at klubkammerat Henrik Linå også deltog. I dagens anledning som holdkaptajn for et hold ryttere fra Post Danmarks Velo Postal-hold på 180 km-turen.

Vil du se resultaterne fra løbet, så tjek dette link

http://www.sportstiming.dk/Results/IndividualResults.aspx?Id=852&theme=fyenrundt

/af

De gule ryttere fra Tåsinge på vejen

126 ryttere er klar til ny sæson på de fynske landeveje – flere kvinder i sadlen

Af Kim Barren, Team Taasinge

Du har måske set dem. De gulklædte ryttere i stramtsiddende cykeltøj susende på vejene på Sydfyn.

Jo, det er motionscykelklubben Team Taasinge, der har startet sæsonen.

Nå ja, startet og startet. Flere af klubbens ryttere har holdt formen vedlige henover vinteren. Det er sket dels, på spinningcyklerne i fitness-centrene dels, på landevejen på vinterracercyklen og i skovene på mountain-bike-cyklerne.

– Ja, vi har været heldige med den milde vinter, der har betydet, at mange har kunnet cykle udendørs gennem vinteren. Men den rigtige cykelsæson starter først nu, hvor temperaturen er krøbet lidt i vejret, fortæller klubbens formand Claus Skipper, der kan glæde sig over en voksende medlemsskare i den syv år gamle klub.

126 medlemmer betaler kontingent i klubben. Og til den kommende sæson har en række nye ansigter også vist sig, da klubben startede sæsonen midt i marts med en tur på 50 km og bagefter chili con carne i SG-Hallens cafeteria. Her deltog 75 medlemmer.

TT-28 for de nye

En del af de nye medlemmer er kvinder, der har vist interesse for at komme ud at cykle på landevejen sammen med andre. Men også flere mænd er blandt klubbens nye medlemmer. Det glæder Claus Skipper.

– Det er selvfølgelig superskønt, at vi ser nye medlemmer. Det viser for mig, at vi er en klub med et godt kammeratskab og samtidig forsøger vi at sørge for, at de nye medlemmer og de gamle medlemmer hurtigt finder sammen på de hold, der passer den enkelte. Det er vigtigt, at man allerede fra starten får en god oplevelse, når man er ude på landevejen. Derfor sørger vi altid for, at de nye medlemmer kommer med i en gruppe, hvor der tages hensyn til dem. Det er især vores TT-28-hold vi anbefaler til de nye medlemmer. Det er gruppe af ældre og rutinerede ryttere, der styrer den gruppe, og som sørger for at lægge et tempo omkring 26-28 km/t og lavere hvis det er nødvenndigt, som gør at alle kan være med, fortæller Claus Skipper.

Samtidig kan klubben glæde sig over, at op mod halvdelen af klubbens medlemmer triller til træning tirsdag og torsdag, når der startes ved Svendborg Gymnasium.

 Også ved weekendtræningerne lørdag og søndag er fremmødet stort i Fyns hurtigst voksende motionscykelklub.

– Det er selvfølgelig rigtig dejligt, at vi har så mange medlemmer i Team Taasinge. Og endnu bedre er det, at langt de fleste er meget aktive på cyklerne. Med så mange medlemmer betyder det også, at vi til træning altid kan inddele i flere hold, så den enkelte rytter får mest muligt ud af træningen. Uanset om træningsturen er 50 km med 28 km/t i snit eller det er en tur på 85 km med 33-34 km/ i snit, fortæller Claus Skipper.

Team Taasinge så dagens lys den 20. juli 2006. Det skete efter at en flok cyklister i Svendborg havde været på træningstur i Alsace i påsken. Den tur havde givet mod på mere. De ville gerne have en organiseret klub med ens tøj og et fællesskab som en cykelklub giver. Og som ønsket så gjort.

Medlemmer fra hele kommunen

Selv om klubnavnet kunne lyde som om, at hovedparten af medlemmerne kommer fra Tåsinge, er det ikke tilfældet. Der er medlemmer fra hele Svendborg Kommune. Lige fra Gudme, Oure, Kirkeby, Stenstrup, Ollerup til Skårup, Tved, Tåsinge, Thurø og Svendborg.  Og aldersmæssigt spænder klubmedlemmerne fra midt i 30’erne til midt i 60’erne.

Claus Skipper er ikke i tvivl om, at Team Taasinge også nyder godt at den store interesse for motionscykling, der er i disse år, hvor mange mænd og stadig flere kvinder har fundet ud af, at det er livet at iføre sig tætsiddende cykeldress, spænde cykelskoen fra Fizik fast i klikpedalerne og så ellers drøne ud på landevejen på en Colnago, Pinnarello, Bianchi, Trek, Specialized, Merida eller hvilket cykelmærke man sværger til.

– Men jeg tror også, at vores måde at være klub på betyder noget.  Vi har som udgangspunkt, at det skal være sjovt at cykle. Vi har bevidst valgt at være en motionsklub. Det betyder ikke, at medlemmerne ikke deltager i cykelløb. Det gør vi i stor stil. Både herhjemme og i udlandet bliver den gule klubtrøje vist frem. Ligesom der også er enkelte ryttere, der er med i licensløb herhjemme. Men vi har arbejdet meget med, at der ikke skal opstå små klubber i klubben. Det betyder ikke, at medlemmerne ikke kan arrangere ture sammen. Det er de velkomne til. Men vi lægger vægt på, at alle medlemmer skal have tilbud om at deltage i de løb, som de har lyst til, siger Claus Skipper.

Klubben betaler hvert år startgebyr for fem-seks løb for klubbens medlemmer. Og det betyder, at der bl.a. i nogle af de fynske løb Stjerneløbet, Carl Nielsen-Løbet, Fyen Rundt og Alpe-Tramp samt det traditionsrige Grejsdals-løb i Vejle ofte er 25-40 mand fra ”Det gule Team Taasinge Tog” til start. På den måde får klubben fra Sydfyn vist sig frem, ligesom sponsorerne får vist deres logoer på både de fynske veje og andre vejstrækninger i Danmark samt i udlandet

Årets første motionsløb på Fyn Stjernetramp arrangeret af  cykelklubben Pedaltramp Sydfyn havde deltagelse af 51 ryttere fra Team Taasinge. Og her viste rytterne, at de kan køre stærkt.  Tre ryttere Asger Sørensen, Claus Skipper og Brian Sørensen var blandt de 30 hurtigste.

Træningslejr i Harzen

Udover at træne på de sydfynske veje har klubbens også hvert år en træningslejr. I år går turen til Harzen i Kr. Himmelfarts-dagene. Målet er Bad Lauterberg. Omkring 40 ryttere skal med på turen, der tjener som god bjergkørsel-træning inden en del af klubbens medlemmer i løbet af sommeren skal deltage i forskellige løb i udlandet.

Udover de mange bjergkilometer i benene, er der selvfølgelig også tid til socialt samvær, højt humør og fest og farver, når dagens bjerg-ture er overstået.

De mange kilometre op og ned af bjergene i Harzen giver også et godt udgangspunkt for de mange af klubbens medlemmer, der senere i sæsonen skal ud i bjergene rundt om i Europa. Her er stigningsprocenterne  på et noget andet niveau end Egebjerg-bakkerne ved Svendborg og Golfbakken ved Faaborg.

I år stiller Team Taasinge med ryttere til i La Marmotte i Frankrig,  Vattenfall-løbet i Hamburg, Alpenbrevet i Schweiz, ligesom flere af klubbens medlemmer selvfølgelig også bruger nogle af deres ferier i selskab med cyklen til at prøve kræfter med f.eks. bjergkæderne i Italien og Frankrig samt Mallorca, Lanzarote og Gran Canaria. Herudover skal nogle af klubbens medlemmer deltage i 24 timers løbet Melfar-løbet i Middelfart, mens andre skal køre 333 km Fyn Rundt i juni.

Uden penge går det ikke. Heller ikke i Team Taasinge. Derfor er klubben glad for den fine sponsoropbakning fra virksomheder og firmaer på Sydfyn.

– Da vi gentegnede vores sponsorater for et par år siden oplevede vi heldigvis stor interesse hos både de sponsorer, der havde været med i mange år, og hos de nye, der gerne ville støtte Team Taasinge. Det er vi glade for, da det betyder, at vi har en sund økonomi i klubben. Og med de mange nye medlemmer er det mit håb, at vi de kommende år også kan få områdets virksomheder til at støtte klubben, lyder det optimistiske håb fra klubformand Claus Skipper.

FAKTABOX:

Træningstider:

Se klubbens kalender

/af

Harzen uden ventetid – og dog

Fire dage med bjergkilometre i benene og væske om aften

Af Kim Barren, Team Taasinge

Klokken var meget tidlig Kr. Himmelfarts morgen den 29. maj. Sådan omkring 03.50. En flok ryttere fra Team Taasinge var samlet på parkeringspladsen ved FTZ i Svendborg. Bussen fra Bergholdt Busser var læsset aftenen i forvejen med cykler og udstyr. Og vi skulle af sted på den årlige træningslejr med Team Taasinge i Harzen. Nå ja, det var andet år i træk, at turen gik til Harzen. Men mon ikke det er ved at være en tradition?

Så af sted skulle vi altså. Stefan havde fået startet motoren. Men hov manglede vi ikke én? Jo, brolæggeren. Hvor var han henne? Han skulle have hentet Brian kl. 03.45. Men Brian ventede forgæves. Og trods flere telefonopkald var han umulig at komme i kontakt med. Men så var der pludselig gevinst.

Klokken er 04.00, lød det i røret fra brolæggeren.
Og ti minutter senere kl. 04.10 stod en som altid storsmilende Allan V ved FTZ sammen med fruen, der havde drønet ham af sted. Jamen, han havde været oppe, lød forklaringen. Men hvorfor han så ikke hentede Brian. Tja, det fortaber sig i morgendisen over Svendborg.

En af sted kom vi. Snakken gik, mens andre fik sig en ekstra morgenlur og Stefan med fast hånd på rattet driblede bussen syd på. Første stop var Holmmohr 25 km nord for Hamburg. Der var dømt morgenmad. Og som nogle kan huske fra 2013-turen blev stoppet dengang længere end 45 minutter, som Stefan annoncerede.

Stefan styrer sikkert

Men sådan gik det ikke i år. 45 minutter efter at bussen gjorde holdt, var vi på autobahn igen. Ingen strømproblemer i år. Her rullede det fint. Mens Stefan sørgede for at passe rattet var det tid til årets Tip en Tyver om cykelsport Og lad det blot være en konstatering.  Formand Skipper viste format med 14 rigtige og dermed vinder i år. Mens vi den anden ende havde en kupon med fem rigtige. Vi lader den være unavniven. Men takker i stedet for sponsorerne fra Sporten, Fri Bike i Tved og Designcykler i Brogade for masser af præmier.Små fire timer senere ankom vi til Bad Lauterberg hvor Hotel Panoramic havde en sandwich-pose, æbler og hårdkogt æg samt en juice parat. Ligesom en velkomst-komite af de ryttere og ægtefæller, der havde valgt selv at køre derned stod parat og bød velkommen.

Da værelserne var fordelt, gik der ikke lang tid før alle var iført cykeltøj og cyklerne var pakket ud. De fleste fik en rulletur på mellem 60-90 km rundt om Bad Lauterberg, og fik mærket, at der var lidt flere højdemeter at køre rundt imellem end hjemme på Sydfyn.

Som altid blev vi delt i hold, så alle fandt det hold, der passede til deres tempo. Tre hold blev. Og fælles for alle var, at de blev udfordret af Harzens bjerge de næste dage.

Ture på mellem 100-150 km med masser af højdemeter blev kørt hjem. Og for hold 2 – hvor skribenten var med – med Finn H som captajn du route blev der hentet små 4600 højdemeter på de tre dage. Og især kom vi til at kende Braunlage godt, da vi op til flere gange kørte gennem byen fra den ene og den anden side. Og med et af dagens højdepunkter, nemlig frokost på en hyggelig bierstube i byen på dag to, fandt vi ud af, at de også kunne lave mad i byen.

Barrens Brock

Tredje dagen var dagen hvor alle hold skulle en tur op ad Brocken. Og selv om skribenten havde proklameret og han fik opbakning fra værelseskammerraterne Preben og Flemming, at de ikke skulle med op til heksen, gik det anderledes.Vi kom også med op. Og dermed blev et nyt begreb introduceret på hold 2. ”Barrens Brock”. Ja, for Brocken slog til, da det begyndte at gå op ad. At hive gearet fra tungt til det laveste gear går ikke, skal jeg hilse og sige. Resultat: En flexet kæde, der var kørt halvanden gang rundt om krak-hovedet. Så blev det ikke Brocken i år, tænkte han.

Men Asger var redningsmanden. Med lidt værktøj og snilde blev pedalarmen skruet af. Kæden sat fast. Og så gik det mod toppen, hvor hold tre og hold to ventede på Barren Brock. Og så var det til foto til klubbens hjemmeside. Nede i Schirke var det tid til frokosten, mens de fire piger i klubben driblede mod toppen sammen med hold 1-drengene. Og vi siger ikke hvem, der kom først. Men det var vist ikke drengene!!

Og så var det pludselig søndag, og Bergholdt Bussen var parat til at vende snuden mod Svendborg.  En fire dages træningstur havde endnu en gang vist, at Team Taasinge både forstår at være seriøse på landevejen, men også kan hygge sig på tværs af værelserne om aftenen. Så mon ikke vi gør det igen i 2015?

/af

Gult i Carl Nielsen

Af Kim Barren, Team Taasinge

Ja, det var ikke kun solen, der satte sit præg på 2014-udgaven af Carl Nielsen. Det gjorde rytterne fra Team Taasinge også. 42 gulklædte ryttere sørgede for at Sydfyns store cykelklub ikke var til at komme udenom i feltet på 80 km ruten.

Og for omkring 35 ryttere var dagen allerede startet tidligere, da de mødtes kl. 7.30 ved Svendborg Gymnasium og i samlet flok trillede til startstedet i Nr. Lyndelse. En god og hyggelig tradition, inden selve løbet.  Efter morgenmad og kaffe var alle ryttere klar 09.45. På forhånd var vi enige om at dele op i forskellige grupper afhængig af kørehastighed. Det fungerede fint. Og alle kom igennem uden skader – i hvert fald, hvad skribenten har hørt. En enkelt havde vist to punkteringer, ikke Linaa? Surt show.

Og selv om det er et motionsløb, ved vi jo godt, at der for nogles vedkommen går race i den. Og ja, det skete også på vejene omkring Midtfyn. Der betød, at Team Taasinge havde seks mand blandt de første ti. Og blandt de første 40 ryttere i mål var de 21 med gule bluser fra TT.

Hurtigste TT-ryttere var Asger, der blev nummer to, Claus Møller snuppede en fjerdeplads, mens Bo Tønnesen blev nr. 6, Lars Christiansen nr. 7., Bent Nielsen, 8 og Thomas Vestberg blev nummer 10.  Men alle kom igennem  – og det var det vigtigste.

Efter en pølse og kartoffelsalat til at få fyldt depoterne op igen, blev kursen atter sat mod Svendborg for alle dem, der havde valgt at cykle til løbet. Så mon ikke, der var dømt afslapning om eftermiddagen, da de fleste nåede at runde mellem 150-160 km på en smuk solrig maj-søndag.

/af

Brocken set fra en Bianchi

Team Taasinge indtog Harzen på årets træningstur med højt humør, super-stemning og diamant-ben

Af Kim Barren

Det var tidlig sort morgen Kr. Himmelfartsdag den 9. maj det herrens år 2013. Alligevel var humøret højt hos de 41 deltagere fra Team Taasinge, da chauffør Stefan satte bussen fra Bergholt Busser i gear – richtung Schulenberg i Harzen.

Forude ventede fire dages træningslejr for Team Taasinges 37 ryttere – de sidste fire deltagere var bedre halvdele til Skipper, Frost og Flindt samt Skippers datter Simone. Og lad det stå klart med det sammen. Det blev fire fede dage med højt humør, fest og farver og ikke mindst masser af kilometer i benene. Op og ned. Ned og op. Og så lige lidt ligeud i bjergene omkring Goslar.

Og selv om Stefan drejede ud på den gamle hovedvej 9 til en start – det er selvfølgelig også den, vi ofte træner på -J – fandt bussen hurtigt ud på motorvejen. Samtidig faldt roen over hovedparten af selskabet, mens de første 300 km motorvej blev spist, inden det blev tid til at vi andre skulle have morgenmad. Og Stefan skulle have sin obligatoriske pause.

Så ind på rasteplads Holmmohr syd – tyve km nord for Hamburg omkring kl. 8.00. Og afgang en lille times tid senere. Troede vi!

For da morgenmaden var fortæret, og bussen skulle rulle videre mod Harzen, var den død. Helt død. Ingen strøm. Men hvad gør det? 35 kloge hoveder skulle nok kunne klare den lille udfordring. Men nej. Det gik ikke.

Det gjorde tiden til gengæld. En time. To timer. Tre timer. Mens der blev forsøgt både det ene og andet med telefon-assistance fra værkstedet i Kolding.

Imens var solen kommet på himlen, og det gav tørst hos Team Taasinge-folkene. Så der blev knappet lidt dåse-øl op, mens der blev ventet på mekanikere fra Buscenter Vest i Kolding.

Der var selvfølgelig flere forslag om at hente cyklerne ud af cykeltraileren, og så snuppe de sidste 300 km på to hjul til Harzen. Men det blev ved forslaget. Og så blev der åbnet en øl mere. Skål.

Kl. 14.30 var ventetiden forbi. To mekanikere ankom, og en halv times tid senere var strømmen fikset, så vi kunne rulle videre.

Syv timer efter at vi trillede ind på rasteplads Holmmohr. Men en var særlig glad for vores lange ophold. Tissekonen på herretoilettet, der tjente sin dagløn og lidt mere, når vi skulle have øllerne ud af systemet igen 🙂

Resten af turen til Sportshotel Schulenberg gik uden problemer. Og alle var dybt imponeret, da Stefan driblede bussen op af bjerget fra Goslar til Schulenberg.

–         Den er stejl! Skal vi cykle her, var blot nogle af kommentarerne.

Og ja, var svaret. Allerede samme aften var vi en del, der tog turen både op og ned af den næsten 10 km lange tur. Det skulle siden vise sig, at lige præcis den bjerg-strækning var en af de mindst hårde på turen.

Efter at have tømt bussen for cykler og bagage, var det tid til aftensmad. Her ventede en stor grill-buffet. Og så var det tid til en lille rulletur for de fleste. Nå ja, nogle af utålmodige havde allerede været ude på en tur, inden aftensmaden. Mens de fleste først skulle have fyldt depoterne op, inden turen rundt i bjergene.

Så det blev en tur på små 40 km fra Schulenberg til Clausthal-Zellerfeld videre mod Goslar og retur til Schulenberg. Og ja, der var en god opkørsel på seks-syv kilometer til en start. Men heldigvis også en næsten 10 km lang nedkørsel til Goslar,  inden den afsluttende tur op af  bjerget til hotellet.

Så var det godnat-tid for de fleste. Næste dag ventede turen til bjerget Brocken 1142 meter højt.

Fredag den 10. maj.

Med en solid tysk morgenmad som bund og holdfotografering inden dagens tur, var det tid til at rulle af sted. Fire hold delt ind efter kørselstempo – og så af sted.

Og lad det være skrevet med det samme. Selv om der var kort og Garmin-cykelcomputere på alle holdene, så nåede hold 2 med undertegnede ikke til Brocken. Vi fandt ikke vejen til bjerget, selv om vi kunne se det hele tiden.

De tre andre hold nåede toppen. Men havde dog også deres udfordringer med at finde vej. Af en eller anden grund var det ikke alle de lokale beboere, der kunne forklare hvordan man fandt vej til Brocken. Om de blot var dumme? Eller de ikke forstod sydfynsk-tysk, tja det står hen i det uvisse.

Men til toppen kom alle tre andre hold. Og for alle skete det uden uheld, selv om der var trængsel på vej op. Gående, MTB-ryttere, rulleski-folk, hestevogne – ja og så en række andre cykelklubber, der også havde fået ideen at skulle op på toppen af Harzen.

Alle fire hold fik masser af bjergkilometer i benene den dag. Og for hold 2, betød den manglende tur blot, at vi tog et par andre af de ”gode” bakker. Heldigvis også sammen med Flemming, som vi en kort overgang troede vi havde ”glemt” i Bad Harborg, da han fik problemer med sin kæde.

Men bedst som Kim havde ringet til ham, dukkede han op på Torvet midt i byen, hvorefter vi kunne fortsatte turen hjem mod hotellet.

Hjemme på hotellet var det tid til en øl, og historier fra de andre holds ture. Hvem havde haft gode ben i bjergene? Hvor var frokosten indtaget? Hvem havde kørt den hurtigste nedkørsel? Eller hvem var bedst til at køre op ad?

Efter aftensmaden der var suppe, fisk og dessert – og en tjener, der havde store problemer med at få sin Ipad til at fungere, når der skulle bestilles drikkevarer.  Nå, men han lærer det vel efterhånden?

Da det kneb med slik- og chokoladeforsyningerne  – og nå ja, vist også de lidt stærkere drikkevarer, blev Stefan overtalt til at starte bussen senere på aften. Så var der dømt shopping-tur i Goslar.

Lørdag den 11. maj

Mens solen havde skinnet og sendt 18-19 graders varme ned over området fredag, var himlen dækket af skyer og temperaturen dalet til 14-15 grader, da det blev lørdag.

Det var dog stadig fint cykelvejr. Og mens de tre andre hold ville rundt og udforske områdets bjerge, var hold 2 blev lovet en tur til Brocken. Kortfører og Captain du Route Morten Eeg, havde lovet at være guide på turen. Han kendte jo turen fra dagen i forvejen.

Så kl. 9.00 var der dømt afgang for 11 mand mod heksens bjerg. Og ja, vi nåede det. Men inden havde vi allerede øvet os på en række af de andre bjerge i området, bl.a. fra Altennau til Torfhaus. Her gav en næsten 10 km lang opkørsel sved på panden og gang i benene. Til gengæld var nedkørslen til Braunlage en fornøjelse, ikke også Bo!

Herfra var der igen dømt opkørsel 14 km inden alle 11 mand på hold 2 kunne sætte kryds i kørebogen ved Brocken. Og ja, der var koldt og blæsende på toppen. Så da Jesper havde fået foto af heksens plads til svigermor gik det nedad til Schierke. Her ventede kaffe og kage – og en vindbeutel af en gigantisk kage til Morten Eeg . Mens Maria og Kim kæmpede i 10-15 minutter med at få varmen gennem kaffe og varm chokolade.  Det lykkedes, og så var det atter på cyklerne. 70 km ventede forude, inden vi var hjemme efter 125 km kørsel.

Dagens hold var hold 3. Også kaldet ”diamant-holdet”. Desværre uden Henrik Linaa der havde måtte holde stand hjemme på hotellet med en skadet bagdel.

–         Vi har kørt 95 km intervaltræning, lød det fra Johnny B og Mette U, da holdet landede.

Respekt, lød det fra os andre, som tænkte, 95 km intervaltræning i bjergene 🙂

Nå, men der var også en forklaring på intervallerne. De havde nemlig foregået fra den ene lille by til den næste, med stop på enten en cafe eller en lille hyggelig bierstube. Og som alle ved, skal væskebalancen også være i orden for en cykelrytter. Og det var den for ”diamanterne”. Derudover at have fået en øl eller tre også havde haft tid til at komponere en ny sang på en af de gamle tyske pophits fra den gang, hvor håret var sat op.

Så tak til hold 3 for både sang og optræden. Det var stort. Og vi er mange, der glæder os til at Mette U og drengene skal stå for intervaltræningen herhjemme 🙂

Lørdag aften endte med hygge over en øl eller tre på værlserne, da baren lukkede omkring kl. 23.00. Tømt for øl og gin -L

Søndag den 12. maj

Vejrudsigten havde lovet regnvejr. Og det slog ikke fejl! En stille forårsregn mødte os, da vi vågnede. Så spørgsmålet var, skulle vi på cyklen eller ej? Nogle valgte en stille rulletur rundt om Schulenberg. Mens andre i stedet begyndte at pakke cykler og bagage sammen. Det betød, at afgangen hjemad blev rykker frem til kl. 11.30. Stefan fik igen let og elegang driblet bussen rundt på hotellets område, og så var kursen sat mod nord. Mens snakken og hyggen på passagersæderne var i højsædet. Og det blev også tid til en cykelquiz om Tour de France. Og ja, quizmaster Kim B havde lavet en enkelt fejl, da han ikke vidste at Aleksadr Vinokourov blev nummer tre i 2003. Heldigvis havde den skarpe Claus Møller øjnene med sig, og kunne fortælle forsamlingen, at Barren havde taget fejl. Tak Møller 🙂

Alligevel var Møller med ni rigtige ud af tyve et stykke fra at komme i præmierækken. Mest vidende om Tour de Frances 100-årige historie var Hugo med 14 rigtige skarpt forfulgt af Carsten Kylling med 13 rigtige.

Første stop på hjemturen var atter rasteplads Holmmohr nord. Men med nærmest en fyldt parkeringsplads kørte vi hurtigt videre, og fandt lidt senere et andet spisested, hvor vi kunne få mad og drikke, inden de sidste 300 km hjem mod Svendborg.

Otte timer efter vi startede i Schulenberg svingede Stefan  bussen ind hos FTZ i Svendborg, hvor bussen i løbet af en halv times tid var tømt for bagage og cykler. Fire dages træningslejr i Fyns bedste cykelklub var forbi.

Flot arrangeret og sat i scene af formand Skipper. Så en stor tak til ham og Stefan for at transportere os sikkert frem og tilbage.

Og en lige stor tak til alle deltagerne. Det var en kanon tur, hvor alle bidrog med højt humør og super stemning. Så mon ikke vi gør det igen i 2014 🙂

 

Team Taasinge-holdene i Harzen

Hold 1: Kenneth Skovsbo, Claus Møller, Thomas Feder, Carsten Christiansen, Erik Holm, Steen Mattrup, Claus Skipper, Thomas Duvander, Jacob Vindt

Hold 2: Flemming Larsen, Svend Flindt, Thomas Flindt, Jesper Isaksen, Bo Tønnesen, Preben Quorp, Bjarke Romby, Maria Bach, Jens Bøje, Kim Barren

Hold 3: Henrik Linaa, Torben Madsen, Hugo Andersen, Morten Eeg, Jan Frost, Lars Muller, Johnny Bendsen, Mette Uth

Hold 4: Lars Klinggard, Allan Christiansen, Michael Bimmer, Finn Egeholm, Jim Rasmussen, Stefan Høy, Eilif Wagner, Lene Ørskov, Thomas Bach, Hans Ole Olsen

/af

Det cykler for Team Taasinge

Det cykler for Team Taasinge

af Kim Barren, 2012

Omkring 35 deltagere i klubmesterskabet.

40 mand med i Danmarks største og længste motionscykelløb Århus/Odense-København.

Flere mand var nede i Europa for at deltage i cykelløbet La Marmotte i Frankrig.

Andre deltog i bjergcykelløbet Øtztaler Radmarathon i Østrig.

Nogle brugte sommerferien til at tage turen op af det skaldede bjerg i Frankrig – i daglig tale Mont Ventoux.

Og et flot fremmøde hver gang til træning med 25-35 mand.

Jo, det cykler i sandhed for Sydfyns hurtigst voksende cykelklub Team Taasinge. Med op mod 90 medlemmer har klubben det seneste år oplevet en massiv tilgang af nye folk, der er blevet grebet af at rulle rundt på de sydfynske landeveje på en landevejsracer-cykel. Alt sammen flot bakket op af vores sponsorer, der er en af årsagerne til, at Team Taasinge uden at prale – kun lidt – er den hurtigst voksende cykelklub på Sydfyn. Der er ingen tvivl om, at der netop i disse år er rigtig stor interesse for motionscykling. Det er vi i Team Taasinge glade for, fordi cyklingen netop er en god måde at få motion på. Samtidig betyder det, at vi i Team Taasinge får endnu bedre mulighed for at tilbyde vores medlemmer at deltage i forskellige løb henover sæsonen. Eller blot være med i det fællesskab, som det er at cykle men i en klub.

Selv om klubnavnet kunne lyde som om, at hovedparten af medlemmerne kommer fra Taasinge, er det ikke tilfældet. Der er medlemmer fra hele Svendborg Kommune. Lige fra Gudme, Kirkeby, Stenstrup, Ollerup til Skårup, Tved, Taasinge og Svendborg. Og aldersmæssigt spænder klubmedlemmerne fra midt i 30’erne til midt i 60’erne. Det betyder også, at det til vores træninger tirsdag og torsdag samt i weekenden altid er mulig at finde nogle at cykle sammen med, der er på ens eget niveau. Det er vigtigt. Især for nye medlemmer, således at de føler, at de med det samme bliver en del af klubbens fællesskab. Forud for sæsonen 2012 har klubben gentegnet en lang række af vores sponsorater, således at vi har fået nyt klubtøj. Her oplevede vi stor interesse fra vores sponsorer både dem der har været med i mange år, og en række nye sponsorer, der gerne vil støtte Team Taasinge. Det er vi meget glade for, fordi det betyder, at vi har en fornuftig økonomi i klubben. Og samtidig har mulighed for at give tilskud til nogle af de løb, som klubbens medlemmer ønsker at deltage i gennem sæsonen. Så en stor og varm tak til sponsorerne for deres opbakning.

Sæsonen 2012 har sendt flere af klubbens medlemmer på cykelture både rundt omkring på Fyn med deltagelse i motionsløbet Fyn Rundt, Carl Nielsen-løbet, Alpe-Tramp-løbet og Ærø Rundt. Ligesom klubben var repræsenteret i et af Danmarks smukkeste cykelløb, Grejsdalsløbet ved Vejle. Træningslejren forud for 2012-sæsonen var lagt i Silkeborg. Vi boede på vandrehjemmet i Silkeborg. Og herfra var der lagt forskellige træningsture rundt i omegnen. Og ja, vi fandt ud af de sydfynske bakker ikke havde samme stigningstakt som omkring Silkeborg. De fleste nåede også en tur omkring Himmelbjerget, selv om vejret ikke viste sig fra den smukkeste side. Til gengæld var det sociale samvær efter træningsturene helt i top. Et af 2012-sæsonens højdepunkter var turen over Storebælt på cykel lørdag den 1. september. 40 af klubbens medlemmer deltog i Danmarks længste motionscykelløb – Århus/Odense-København. Tyve mand tog den 375 km lange tur fra Århus, mens tyve mand nøjes med den korte 190 km tur fra Odense til København. Og selv om Team Taasinge er en motionscykelklub kan rytterne også køre stærkt. Team Taasinge havde syv mand blandt de 100 hurtigste på Odense-København turen ud af 2100 deltagere. Mens der var fem gulklædte Team Taasinge-ryttere blandt de 100 bedste ud af de 3500 deltagere, der kørte fra den jyske hovedstad Århus til København. Så jo den gule klubdragt blev virkelig vist mange steder i den forløbne sæson. Både rundt på Fyn, når vi trænede. I Danmark ved forskellige løb. Og sidst men ikke mindst udenfor de danske grænser, når der var bjerge og andre udfordringer på landevejene rundt om i Europa. Her mens vinteren har lagt sin kolde hånd over Danmark er det primært spinning-cyklerne og hometrainerne, der har sørget for, at formen er blevet holdt vedlige. Ligesom nogle af klubbens medlemmer også har kørt mountainbike rundtom i skovene og på landevejene.

Men snart står den nye sæson for døren. Søndag den 17. marts starter sæsonen officielt med en cykeltur og bagefter chili-con carne. Herefter er der træning hver tirsdag og torsdag samt i weekenden. Traditionen tro deltager Team Taasinge også i årets første motionscykelløb på Fyn, nemlig Stjernetramp på Midtfyn søndag den 7. april. Træningslejren finder sted den 9.- 12. maj i Harzen, hvor 40 af klubbens medlemmer vil sørge for at formen for det gule tog kommer hele i top i 2013. Herudover venter en lang række andre motionsløb i 2013 rundt om på de fynske veje. I år gælder det bl.a. Fyen Rundt, Tour De Kerteminde, Ærø Rundt. Grejsdalsløbet, Hesselagergårdsløbet og Carl Nielsen Touren inden den hjemlige sæsone slutter af med deltagelse i AlpeTram-løbet i Broby. Ligesom en række af klubbens medlemmer i år også skal vise klubtrøjen og sponsornavnene i udlandet. En del skal køre La Marmotte i Frankrig i juli , Mont Ventoux i Frankrig i juli, Sportful Dolomiti Race i Italien i juni, Vattenfall Classic i Hamburg i august og Ötztaler Radmarathon i august. Så jo, det kan vist roligt konstateres, at det cykler for Team Taasinge både i sæsonen 2012, der nu er en del af historien. Og i 2013 der venter derude på landevejene når frosten og sne bliver afløst af varme og sol.

Så er det gule tog atter på vejene

/af