En beretning fra den tunge ende.
Af Bjarne C., Team Taasinge
Så blev det tid for endnu et Alpetramp, mit andet i karrieren som motionist, og mit eneste løb i denne sæson.
Historien kort: +50, +100 kg og mindre end 1500 km træning, ikke nogen god cocktail, så jeg vidste det blev en sej omgang. Til gengæld fantastisk efterårsvejr og godt selskab ved morgenkaffen i Brobyværk.
Afsted gik det med anden startgruppe (70 km) 09:58, det blev kørt rimeligt stærk og nervøst fra starten, men i løbet af 5 minutter var der ro på og jeg fandt mit eget adstadige tempo. Ruten var lagt godt ud, det gik opad med det samme, og jeg var, som forudset, udfordret.
Ruten var mærket godt af, men om det var nytårsløjer eller hærværk, skal jeg lade være usagt, men nogle af skiltene var flyttet eller ligefrem helt væk. Det betød jeg (og ikke som den eneste) kørte forkert 2 gange, fejlen blev hurtigt opdaget, og det har ikke rykket væsentligt ved mit resultat. Det er dog irriterende, da det går ud over rytmen. Andre var knap så heldige, da nogle bekendte der kører væsentligt hurtigere end jeg, slog mig med ubetydelig tidsmargin. På den flade strækning fra Neder Hillerslev til Korinth, hvor det faktisk trillede rigtig fint (den var heller ikke rigtig nogle bakker ), havde jeg følelsen af at være kørt forkert, da jeg over en strækning på knap 10 km kørte alene. Det ændrede sig så, da det begyndte at gå opad igen, og min fart faldt.
I mål 12:39 som nummer 217 ud af 322 deltagere eller som 77 ud af 103 i aldersklassen og tredje sidste TT’er. Kramperne i benene var voldsomme, så jeg havde kørt mig helt ud. Og helt underligt, min gennemsnitshastighed fra 2016 er identisk med den fra i år 26,1 km/t.
Fantastisk oplevelse at køre blandt så mange, og jeg kan kun opfordre til, at vi stiller endnu flere op fra TT i fremtiden. Jeg kører løbet igen til næste år.
