Kære TT’er

Det er ved at være tid til tilmelding til TT’s vintercykling tirsdag & torsdag aften i Solo.

Opstart 2019: tirsdag d. 22.10 og torsdag d. 24.10.

Sidste dag før jul: tirsdag d. 17.12 og torsdag d. 19.12.

I 2020 starter torsdagsholdet d. 2.1. og tirsdagsholdet starter 7.1

Sidste omgang: tirsdag d. 10.3 og torsdag d. 12.3

Træningstidspunktet er tirsdage kl 19.10 torsdage kl 19.20.

Der er ikke kommet navn på instruktører endnu. Et godt bud er samme som sidste år, nærmere herom når vi har hørt fra Solo.

Pris for at deltage i TT’s vintercykling er blot 300 kr.

Regler vedr. vintercykling i Solo.
Afbud skal være afgivet senest kl. 15 på pågældende dag. Der meldes afbud via SMS.
Telefonnummer til SMS meldes ud senere.
Afkrydsning på seddel ved receptionen.

Udeblivelse uden afbud koster 50 kr.

Betaling skal være gennemført inden første træning.

Er du i forvejen medlem af Solo, har Solo pladser på timen også. Du skal dog selv tilmelde dig holdet.

Tilmelding sker via følgende link: Tilmelding

Ved overbooking trækkes der lod. Der vil evt være venteliste til afbud. Se nærmere på tilmeldingslisten.

Alle der tilmelder sig får besked om optagelse og evt venteliste. Næremere omkring indbetaling følger samtidig med bekræftelse på at du er optaget på holdet.

Sidste frist for tilmelding er torsdag d. 10. oktober. Der sendes svar til alle i uge 42.

/Jesper Isaksen

BREAKING NEWS KUN 2 MÅNEDER IGEN – AFSLUTNINGSFEST 2019

Så er der åbnet for forhåndstilmelding til dette års brag af en afslutningsfest.

Stedet bliver igen UPBar, dato og tid er 9. november (den havde alle formodentlig regnet ud) kl. 19.00.
Yderligere info, herunder pris for deltagelse, vil tilgå.

Konceptet bliver ‘business as usual’ og det er jo aldrig kedeligt i det gode selskab.

Forhåndstilmelding her

Se hvem der er forhåndstilmeldt

Vel mødt – Skovsbo og Linaa

 

Pressemeddelelse

25.000 kroner til Team Taasinge.

Sydbank Fonden havde den store gavecheck fremme, da cykel-motionsklubben Team Taasinge modtog 25.000 kroner.

Vi er glade for at støtte det lokale initiativ, og det er en særlig glæde for Sydbank Fonden at bidrage til de klubber og foreninger, der styrker og understøtter det aktive liv med motion. Det gør Team Taasinge i den grad”, siger Rene Ringsted, erhvervsdirektør i Sydbank.

Bo Tønnesen, formand for Team Taasinge, var glad for den store donation fra Sydbank Fonden.
Som klub betyder det rigtig meget, at vi får støtte. En del af pengene skal vi bruge til møbler til vores nye klublokale. Ligesom vi har planer om at investere i flere cykelholdere til klubben, så cyklerne kan sidde sikkert bag på bilerne, når vi skal deltage i motionsløb på Fyn, siger Bo Tønnesen.

Team Taasinge blev etableret for 13 år siden, og har cirka 150 medlemmer, hvilket gør klubben til en af de største motionscykelklubber på Fyn.
Navnet kunne antyde, at medlemmerne kun er fra Taasinge, men medlemmerne kommer fra hele Svendborg Kommune og er i alderen 30 til 60 år.
Holdet træner tre gange om ugen og deltager desuden i en række motionsløb på Fyn.

Privatrådgiver i Sydbank, Thomas Duvander , var den glade giver, da han overrakte den store gavecheck på 25.000 kroner fra Sydbank Fonden til Kim Barren (t.v) og Bo Tønnesen (t.h) fra Team Taasinge.

Kære medlemmer at Team Taasinge cykel klub.

Hermed invitation til næste års klubtur. Turen går til Harzen i pinsen d. 29/5 til d. 1/6 – 2020.

Hotellet er Relexa Harz Wald i Braunlage: link til hotellets hjemmeside
Der er tale om et **** hotel med fine forhold, og fantastisk beliggenhed.
Prisen for hotellet er kr. 2.149,- pr. person og inkluderer følgende:

* 3 overnatninger i dejligt dobbeltværelse med balkon
* 3 x stor morgenmadsbuffet (lørdag, søndag, og mandag 2. pinsedag)
* 3 x aftenbuffet (fredag, lørdag, og søndag)
* Weissbier & sodavand
* Lukket parkeringskælder til bil
* Badekåbe og håndklæder på værelset
* Aflåst cykelrum
* Fri benyttelse af swimmingpool, saunaer, dampbade, og fitness center.

Prisen er eksklusiv turist skat 2,50 euro pr. pers. pr. nat som betales på stedet af den enkelte deltager.

Transport er på egen hånd. Vi ligger op til at man arrangerer noget samkørsel. Kører man feks. fra Svendborg fredag morgen kl. 6 er man fremme ved middagstid, og så kan man fint nå en god tur på cyklen inden vi går i aftenbuffet’en

Vi har fået lov til at reservere 20 dobbeltværelser (40 pladser) indtil 31. oktober hvorefter vores tilmeldingen vil være bindene.

Tilmelding vil derfor ske efter princippet ”først til mølle” og er bindende. Betaling skal ske ved overførsel til klubbens konto 6840 – 0001086142 eller mobilepay 20541 senest 31. oktober 2019

Er der flere tilmeldinger end 40 vil jeg naturligvis forespørge hotellet om flere værelser.

Tilmelding med navn, e-mail og telefonnummer fortages på dette link

Link til værelsesfordeling:

De bedste cykelhilsner

Thomas Ishøj