En grisebil og 75 ryttere

Artikel fra 2014

333 km Fyen Rundt set fra en Bianchi-cykel og i et godt gult selskab

Af Kim Barren

Solen var på vej op over Kattegat. Otterup og Bogense var lagt bag os. Og der midt på en mikro-landevej kom den kørende og spærrede hele vejen. Grisebilen. Brems. Stop. Vi holder, lød råbene.

Og det gjorde vi. Indtil vi langsomt en for en kom udenom lastbilen. Mens chaufføren fik en søndagsoplevelse, han ikke lige havde regnet med. Hvad skal 75 mænd i tætsiddende trikot også på hans vej sådan en søndag morgen?

Jo, sammen med 320 ryttere havde de 75 ryttere halvanden time før kl. 05.00 sagt farvel til Odense og var startet en søndagstur af de lidt længere. 333 km Fyen Rundt. En smuk tur der havde udsigt til kysten omkring Fynsland det meste af turen. Fra Odense via Otterup, Bogense, Båring Vig, Strib, Middelfart. Hvor en veldækket morgenmad med rundstykker, kager – dejligt ikke Svend Flindt – kaffe, juice og frugt ventede.

Så de 12 ryttere fra Team Taasinge samt gæsterytter Lars Bo, Stenstrup, fik forsynet sig. Også de tre sidst ankomne Lars Müller, Jan Frost og skribenten, der som de sidste kom forbi grisebilen – men da var resten af holdet stukket af i ren morgen-race. Men så havde vi jo gode ben sidste 250 km til at trække holdet rundt.

Fra Middelfart gik turen videre syd over mod Fønsland, Gamborg fjord og i retning af Assens, hvor depotet meget belejligt lå ved Vestfyens Bryggeri. Og nej drenge, der blev ikke serveret øl! Men cola, vand og sportsdrik samt de uundværgelige bananer og bar. Så var benene atter klar til næste stræk. Gps’en var sat mod Faaborg med en smuttur udover Helnæs og alle de andre småveje på det vestfynske. Og med TT’s folk i de gule trøjer i front for gruppen, der nu var nede på omkring 30 mand gik det af sted med 33-34 km/t – enkelte gange lidt langsommere – ”vi forcerer ikke på bakkerne”, lød kampråbet. Hvorefter nogle af drengene selvfølgelig havde deres egen lille bakkespurt-konkurrence, ikke Lasse, Carsten, Brian og Kim?

Nå ja, når vi nu skal kører 333 km, passerer vi selvfølgelig også en masse skilte undervejs. Så det er selvfølgelig den rette Team Taasinge-ånd, at der også køres skiltespurt. Måske var det derfor, at de andre ryttere, der ikke havde gult tøj holdt sig i baggrunden og lod sig trække med rundt. Men er der ikke noget med at cykelryttere i gult tøj skal pakkes ind og passes på i feltet? Det skete dog ikke den solskins-søndag midt i juni. De gule trøjer måtte selv gøre arbejdet hele turen rundt. Men det gjorde vi gerne!

Vi nåede efterhånden kendte veje, da vi via Faldsled og Horneland svingede ind gennem Faaborg, Et kort væskestop ved Hotel Faaborg og en telefon-opringning, så Claus H kunne få en ny vandflaske når vi nåede depot Svendborg, efter at han havde tabt sin tidligere på dagen. Så blev det atter sat tempo på via Nab, Fjællebroen, Ballen, Lehnskov og igennem Svendborg – nu var vi på hjemmebane. Og klokken 11.00 trillede vi ind i frokost-depotet ved Maritimt Center i Svendborg.

Hamburg-ryg, leverpostej, pasta, brød, grønt, frugt, saft og vand. Værsgo at spise efter 200 km på cyklen, Tak, sagde vi. Og strakte benene samtidig med. Ligesom der blev tid til fotografering og kys fra koner og kærester, der var mødt frem. Ligesom vandet i Svendborgsund blev forsynet med lidt mere væske!

Således velforsynet gik det atter mod nordvest. Lundeborg blev lagt bag os, men inden havde Thomas V fået kysset fru og børnene ligeefter Hovvej, mens Carsten fik hilst på fruen i krydset i Lundeborg. Så nåede vi atter ud til kysten vi Revsøre og Tårup, inden Nyborg-landevejen kaldte fra Slude og ind mod Hotel Nyborg Strand. Her blev væskedepotet igen besøgt. Og de havde heldigvis dagens koldeste vand. Skønt efter 250 km i solskin. Videre nordpå langs Storebælt Kerteminde. Og ja, den lille by Bovense fik en ny skiltekonge. Vi lod Preben Q få skiltet gratis.  Det var hans barndomsby. Sådan Preben,

Snart nåede vi Kerteminde, hvor vi konstaterede at Nordstranden i byen stadigvæk trækker badesild på en sommerdag. Vi fik vist også vinket til nogle af dem. Men havde desværre ikke tid til en dukkert – selv om det var fristende at blive kølet af.

Turens sidste depot i Bøgebjerg fik også et kort besøg. Men vandet var i modsætning til Nyborg halvlunkent. De betød ikke noget. Nu ventede de kun de sidste 50 km. Og belønningen i mål var sandwich og en kold øl. Så der var enighed om at køre efter det. Via Hindsholm og halvvejs mod Fynshoved, Munkebo og gennem Odense – hvor vi også passerede den nye Odinsbro som nogle af de første – nåede vi tilbage til målområdet.

333 km lagt på tælleren i en samlet tid på 10 timer og 50 minutter. Fraregnet depotstop undervejs endte klokkede vi ind i en tid på 9,57 og nogle sekunder. Og alle mand var med hjemme, efter en tur med højt humør, ingen punkteringer eller andre uheld. Så endnu en gang var Team Taasinge med til at vise klubtrøjen på de fynske landeveje.

Nøjagtig som de tyve mand der kørte den 180 km lange tur og de 10 mand plus klubbens bjergdronning Linda Navne, der snuppede 110 km rundt på Midt- og Højfyn. Og så skal det lige med, at klubkammerat Henrik Linå også deltog. I dagens anledning som holdkaptajn for et hold ryttere fra Post Danmarks Velo Postal-hold på 180 km-turen.

Vil du se resultaterne fra løbet, så tjek dette link

http://www.sportstiming.dk/Results/IndividualResults.aspx?Id=852&theme=fyenrundt

/af

De gule ryttere fra Tåsinge på vejen

126 ryttere er klar til ny sæson på de fynske landeveje – flere kvinder i sadlen

Af Kim Barren, Team Taasinge

Du har måske set dem. De gulklædte ryttere i stramtsiddende cykeltøj susende på vejene på Sydfyn.

Jo, det er motionscykelklubben Team Taasinge, der har startet sæsonen.

Nå ja, startet og startet. Flere af klubbens ryttere har holdt formen vedlige henover vinteren. Det er sket dels, på spinningcyklerne i fitness-centrene dels, på landevejen på vinterracercyklen og i skovene på mountain-bike-cyklerne.

– Ja, vi har været heldige med den milde vinter, der har betydet, at mange har kunnet cykle udendørs gennem vinteren. Men den rigtige cykelsæson starter først nu, hvor temperaturen er krøbet lidt i vejret, fortæller klubbens formand Claus Skipper, der kan glæde sig over en voksende medlemsskare i den syv år gamle klub.

126 medlemmer betaler kontingent i klubben. Og til den kommende sæson har en række nye ansigter også vist sig, da klubben startede sæsonen midt i marts med en tur på 50 km og bagefter chili con carne i SG-Hallens cafeteria. Her deltog 75 medlemmer.

TT-28 for de nye

En del af de nye medlemmer er kvinder, der har vist interesse for at komme ud at cykle på landevejen sammen med andre. Men også flere mænd er blandt klubbens nye medlemmer. Det glæder Claus Skipper.

– Det er selvfølgelig superskønt, at vi ser nye medlemmer. Det viser for mig, at vi er en klub med et godt kammeratskab og samtidig forsøger vi at sørge for, at de nye medlemmer og de gamle medlemmer hurtigt finder sammen på de hold, der passer den enkelte. Det er vigtigt, at man allerede fra starten får en god oplevelse, når man er ude på landevejen. Derfor sørger vi altid for, at de nye medlemmer kommer med i en gruppe, hvor der tages hensyn til dem. Det er især vores TT-28-hold vi anbefaler til de nye medlemmer. Det er gruppe af ældre og rutinerede ryttere, der styrer den gruppe, og som sørger for at lægge et tempo omkring 26-28 km/t og lavere hvis det er nødvenndigt, som gør at alle kan være med, fortæller Claus Skipper.

Samtidig kan klubben glæde sig over, at op mod halvdelen af klubbens medlemmer triller til træning tirsdag og torsdag, når der startes ved Svendborg Gymnasium.

 Også ved weekendtræningerne lørdag og søndag er fremmødet stort i Fyns hurtigst voksende motionscykelklub.

– Det er selvfølgelig rigtig dejligt, at vi har så mange medlemmer i Team Taasinge. Og endnu bedre er det, at langt de fleste er meget aktive på cyklerne. Med så mange medlemmer betyder det også, at vi til træning altid kan inddele i flere hold, så den enkelte rytter får mest muligt ud af træningen. Uanset om træningsturen er 50 km med 28 km/t i snit eller det er en tur på 85 km med 33-34 km/ i snit, fortæller Claus Skipper.

Team Taasinge så dagens lys den 20. juli 2006. Det skete efter at en flok cyklister i Svendborg havde været på træningstur i Alsace i påsken. Den tur havde givet mod på mere. De ville gerne have en organiseret klub med ens tøj og et fællesskab som en cykelklub giver. Og som ønsket så gjort.

Medlemmer fra hele kommunen

Selv om klubnavnet kunne lyde som om, at hovedparten af medlemmerne kommer fra Tåsinge, er det ikke tilfældet. Der er medlemmer fra hele Svendborg Kommune. Lige fra Gudme, Oure, Kirkeby, Stenstrup, Ollerup til Skårup, Tved, Tåsinge, Thurø og Svendborg.  Og aldersmæssigt spænder klubmedlemmerne fra midt i 30’erne til midt i 60’erne.

Claus Skipper er ikke i tvivl om, at Team Taasinge også nyder godt at den store interesse for motionscykling, der er i disse år, hvor mange mænd og stadig flere kvinder har fundet ud af, at det er livet at iføre sig tætsiddende cykeldress, spænde cykelskoen fra Fizik fast i klikpedalerne og så ellers drøne ud på landevejen på en Colnago, Pinnarello, Bianchi, Trek, Specialized, Merida eller hvilket cykelmærke man sværger til.

– Men jeg tror også, at vores måde at være klub på betyder noget.  Vi har som udgangspunkt, at det skal være sjovt at cykle. Vi har bevidst valgt at være en motionsklub. Det betyder ikke, at medlemmerne ikke deltager i cykelløb. Det gør vi i stor stil. Både herhjemme og i udlandet bliver den gule klubtrøje vist frem. Ligesom der også er enkelte ryttere, der er med i licensløb herhjemme. Men vi har arbejdet meget med, at der ikke skal opstå små klubber i klubben. Det betyder ikke, at medlemmerne ikke kan arrangere ture sammen. Det er de velkomne til. Men vi lægger vægt på, at alle medlemmer skal have tilbud om at deltage i de løb, som de har lyst til, siger Claus Skipper.

Klubben betaler hvert år startgebyr for fem-seks løb for klubbens medlemmer. Og det betyder, at der bl.a. i nogle af de fynske løb Stjerneløbet, Carl Nielsen-Løbet, Fyen Rundt og Alpe-Tramp samt det traditionsrige Grejsdals-løb i Vejle ofte er 25-40 mand fra ”Det gule Team Taasinge Tog” til start. På den måde får klubben fra Sydfyn vist sig frem, ligesom sponsorerne får vist deres logoer på både de fynske veje og andre vejstrækninger i Danmark samt i udlandet

Årets første motionsløb på Fyn Stjernetramp arrangeret af  cykelklubben Pedaltramp Sydfyn havde deltagelse af 51 ryttere fra Team Taasinge. Og her viste rytterne, at de kan køre stærkt.  Tre ryttere Asger Sørensen, Claus Skipper og Brian Sørensen var blandt de 30 hurtigste.

Træningslejr i Harzen

Udover at træne på de sydfynske veje har klubbens også hvert år en træningslejr. I år går turen til Harzen i Kr. Himmelfarts-dagene. Målet er Bad Lauterberg. Omkring 40 ryttere skal med på turen, der tjener som god bjergkørsel-træning inden en del af klubbens medlemmer i løbet af sommeren skal deltage i forskellige løb i udlandet.

Udover de mange bjergkilometer i benene, er der selvfølgelig også tid til socialt samvær, højt humør og fest og farver, når dagens bjerg-ture er overstået.

De mange kilometre op og ned af bjergene i Harzen giver også et godt udgangspunkt for de mange af klubbens medlemmer, der senere i sæsonen skal ud i bjergene rundt om i Europa. Her er stigningsprocenterne  på et noget andet niveau end Egebjerg-bakkerne ved Svendborg og Golfbakken ved Faaborg.

I år stiller Team Taasinge med ryttere til i La Marmotte i Frankrig,  Vattenfall-løbet i Hamburg, Alpenbrevet i Schweiz, ligesom flere af klubbens medlemmer selvfølgelig også bruger nogle af deres ferier i selskab med cyklen til at prøve kræfter med f.eks. bjergkæderne i Italien og Frankrig samt Mallorca, Lanzarote og Gran Canaria. Herudover skal nogle af klubbens medlemmer deltage i 24 timers løbet Melfar-løbet i Middelfart, mens andre skal køre 333 km Fyn Rundt i juni.

Uden penge går det ikke. Heller ikke i Team Taasinge. Derfor er klubben glad for den fine sponsoropbakning fra virksomheder og firmaer på Sydfyn.

– Da vi gentegnede vores sponsorater for et par år siden oplevede vi heldigvis stor interesse hos både de sponsorer, der havde været med i mange år, og hos de nye, der gerne ville støtte Team Taasinge. Det er vi glade for, da det betyder, at vi har en sund økonomi i klubben. Og med de mange nye medlemmer er det mit håb, at vi de kommende år også kan få områdets virksomheder til at støtte klubben, lyder det optimistiske håb fra klubformand Claus Skipper.

FAKTABOX:

Træningstider:

Se klubbens kalender

/af

Harzen uden ventetid – og dog

Fire dage med bjergkilometre i benene og væske om aften

Af Kim Barren, Team Taasinge

Klokken var meget tidlig Kr. Himmelfarts morgen den 29. maj. Sådan omkring 03.50. En flok ryttere fra Team Taasinge var samlet på parkeringspladsen ved FTZ i Svendborg. Bussen fra Bergholdt Busser var læsset aftenen i forvejen med cykler og udstyr. Og vi skulle af sted på den årlige træningslejr med Team Taasinge i Harzen. Nå ja, det var andet år i træk, at turen gik til Harzen. Men mon ikke det er ved at være en tradition?

Så af sted skulle vi altså. Stefan havde fået startet motoren. Men hov manglede vi ikke én? Jo, brolæggeren. Hvor var han henne? Han skulle have hentet Brian kl. 03.45. Men Brian ventede forgæves. Og trods flere telefonopkald var han umulig at komme i kontakt med. Men så var der pludselig gevinst.

Klokken er 04.00, lød det i røret fra brolæggeren.
Og ti minutter senere kl. 04.10 stod en som altid storsmilende Allan V ved FTZ sammen med fruen, der havde drønet ham af sted. Jamen, han havde været oppe, lød forklaringen. Men hvorfor han så ikke hentede Brian. Tja, det fortaber sig i morgendisen over Svendborg.

En af sted kom vi. Snakken gik, mens andre fik sig en ekstra morgenlur og Stefan med fast hånd på rattet driblede bussen syd på. Første stop var Holmmohr 25 km nord for Hamburg. Der var dømt morgenmad. Og som nogle kan huske fra 2013-turen blev stoppet dengang længere end 45 minutter, som Stefan annoncerede.

Stefan styrer sikkert

Men sådan gik det ikke i år. 45 minutter efter at bussen gjorde holdt, var vi på autobahn igen. Ingen strømproblemer i år. Her rullede det fint. Mens Stefan sørgede for at passe rattet var det tid til årets Tip en Tyver om cykelsport Og lad det blot være en konstatering.  Formand Skipper viste format med 14 rigtige og dermed vinder i år. Mens vi den anden ende havde en kupon med fem rigtige. Vi lader den være unavniven. Men takker i stedet for sponsorerne fra Sporten, Fri Bike i Tved og Designcykler i Brogade for masser af præmier.Små fire timer senere ankom vi til Bad Lauterberg hvor Hotel Panoramic havde en sandwich-pose, æbler og hårdkogt æg samt en juice parat. Ligesom en velkomst-komite af de ryttere og ægtefæller, der havde valgt selv at køre derned stod parat og bød velkommen.

Da værelserne var fordelt, gik der ikke lang tid før alle var iført cykeltøj og cyklerne var pakket ud. De fleste fik en rulletur på mellem 60-90 km rundt om Bad Lauterberg, og fik mærket, at der var lidt flere højdemeter at køre rundt imellem end hjemme på Sydfyn.

Som altid blev vi delt i hold, så alle fandt det hold, der passede til deres tempo. Tre hold blev. Og fælles for alle var, at de blev udfordret af Harzens bjerge de næste dage.

Ture på mellem 100-150 km med masser af højdemeter blev kørt hjem. Og for hold 2 – hvor skribenten var med – med Finn H som captajn du route blev der hentet små 4600 højdemeter på de tre dage. Og især kom vi til at kende Braunlage godt, da vi op til flere gange kørte gennem byen fra den ene og den anden side. Og med et af dagens højdepunkter, nemlig frokost på en hyggelig bierstube i byen på dag to, fandt vi ud af, at de også kunne lave mad i byen.

Barrens Brock

Tredje dagen var dagen hvor alle hold skulle en tur op ad Brocken. Og selv om skribenten havde proklameret og han fik opbakning fra værelseskammerraterne Preben og Flemming, at de ikke skulle med op til heksen, gik det anderledes.Vi kom også med op. Og dermed blev et nyt begreb introduceret på hold 2. ”Barrens Brock”. Ja, for Brocken slog til, da det begyndte at gå op ad. At hive gearet fra tungt til det laveste gear går ikke, skal jeg hilse og sige. Resultat: En flexet kæde, der var kørt halvanden gang rundt om krak-hovedet. Så blev det ikke Brocken i år, tænkte han.

Men Asger var redningsmanden. Med lidt værktøj og snilde blev pedalarmen skruet af. Kæden sat fast. Og så gik det mod toppen, hvor hold tre og hold to ventede på Barren Brock. Og så var det til foto til klubbens hjemmeside. Nede i Schirke var det tid til frokosten, mens de fire piger i klubben driblede mod toppen sammen med hold 1-drengene. Og vi siger ikke hvem, der kom først. Men det var vist ikke drengene!!

Og så var det pludselig søndag, og Bergholdt Bussen var parat til at vende snuden mod Svendborg.  En fire dages træningstur havde endnu en gang vist, at Team Taasinge både forstår at være seriøse på landevejen, men også kan hygge sig på tværs af værelserne om aftenen. Så mon ikke vi gør det igen i 2015?

/af