Indlæg

Kære medlemmer af Team Taasinge

Jeg er glad for at meddele, at klubben er blevet tildelt et klublokale i kælderen i Svendborg Idrætshal!

Vi må bruge lokalet som depotrum/værksted/mødested, og vi har lov at møblere det. Vi må godt have cykler og værktøj i lokalet, men adgangsforholdene for cykler er desværre lidt besværlige.

Lokalet trænger til en kærlig hånd, men da klubben selv skal male og istandsætte, kan vi nok leve med det, som det er. Måske nogen af jer har mulighed for at stille lidt møbler til rådighed?

Klublokalet er gratis for os, og jeg arbejder i mulighed for at låse lokalet af. Klubben må frit bruge Idrætshallens mødefaciliteter, til gengæld håber cafeteriaet at eventuel forplejning til møder købes i Energibaren.

Styrke/vægttræning 

Vi har også fået adgang til Svendborg Atletklubs træningslokaler i kælderen ved siden af klublokalet. Her kan der trænes mandag kl. 20.30 – 21.30, onsdag kl. 19.00 – 21.00 og søndag kl. 8.00 – 10.00. Der er vægtstænger, skiver, håndvægte og ældre maskiner, men ikke nogen instruktører.

Foreløbig har klubben kun adgang til og med december, da vi ikke ved, hvor mange af jer medlemmer, der er interesserede i at benytte tilbuddet. Det vil blive evalueret efter de første måneder.

Hometrainere

Vi får tildelt plads i aflåst lokale, hvor der kan stilles hometrainere permanent op, og hvor man kan komme hele ugen mellem kl. 6 og 21.30.

Der er også adgang til sauna og bad/omklædning.

Der er altså mulighed for at arrangere klubaftener, hvor man kan køre på hometrainer eller styrketræne. Eller man kan træne for sig selv.

Er du interesseret i at vide mere? Det håber jeg da, kom til fælleskig lørdag den 6. oktober kl. 10.00, tag din klubkammerat under armen, så tager vi faciliteterne i øjesyn. Vi mødes kl. 10.00 ved indgangen til Idrætshallen/svømmehallen ved svingdøren. Håber vi ses rigtig mange!

Vi har fået et klubtilbud på bikefit af Dellgren Bikefit, som vil foregå på samme tid. Det kommer der særskilt indbydelse ud om.

Mange cykelhilsner

Bo Tønnesen