Indlæg

Højt humør i Harzen

Af Kim Barren

Ja overskriften fortæller med få ord om Team Taasinges klubtur 2019 til Relaxa Hotel Harz-Wald i Braunlage.

Det var en tur, der helt sikkert vil skrive sig ind i klubbens historie. Fra vi kørte hjemmefra Kr. Himmelfartsdag klokken seks om morgenen, til vi landede i Svendborg igen søndag eftermiddag. Der var dømt højt humør. Et flot hotel, der sagtens tåler et besøg igen. Fine cykeldage med kun et par regndråber. Afslappende ture i varmtvands-bassinet eller saunaen til at løsne benene og kroppen op efter dagens cykel(tor)tur.

Lækre velsmagende buffeter på Relaxa Hotel, Braunlage, både morgen og aften. Kølige pilsner efter dagens op- og nedture rundt i Harzens bakker – eller skal vi kalde de små bjerge – måske stigninger.

Og sidst men ikke mindst. Tid til at masser sjove historier fra dagens ture. Om det så var med hold 1-drengene. Hold 2, hold 3, TT-pigerne Henriette og Linda eller familien Knudsens tour. Alle havde helt sikkert deres fine oplevelser, som de vil huske tilbage på.

Det kan være en svedig opkørsel til Hahnenklee. En lynhurtig nedkørsel fra Sonnenberg med over 75 km/t. En frokost med wienerschnitzel i Goslar. Den første tur til toppen af Brocken. En dobbelt-punktering efter at have ramt en hul i vejen. En tur i saunaen sammen med smukke tyske kvinder og fynske mandfolk.

Kort sagt en tur som alle vil tænke tilbage på med et smil om munden. Især nu hvor bakkerne er besejret og højdemetrene er skrevet ind på Strava eller Endomondo – og hvor vi ellers ”praler” af vores ture.

Så en stor thumbs up og en buket verbale roser til Jim og Ishøj for at have arrangeret turen med vores kasserer Finn Egeholm i baggrunden, der havde styr på økonomien. Tak for øllerne og vinen både fredag og lørdag. De smagte af mere.

Så mon ikke der bliver endnu en tur til Harzen for Team Taasinge. Især for Skovsbos skyld. Nu hvor maveonde tvang ham i sengen halvanden dag.

Ellers ses vi på cyklen lige pludselig på det fla’e Sy’Fyn, hvor det gule tog atter ruller.

Tak for højt humør i Harzen.

    

Fire dage med bjergkilometre i benene og væske om aften

Af Kim Barren, Team Taasinge

Klokken var meget tidlig Kr. Himmelfarts morgen den 29. maj. Sådan omkring 03.50. En flok ryttere fra Team Taasinge var samlet på parkeringspladsen ved FTZ i Svendborg. Bussen fra Bergholdt Busser var læsset aftenen i forvejen med cykler og udstyr. Og vi skulle af sted på den årlige træningslejr med Team Taasinge i Harzen. Nå ja, det var andet år i træk, at turen gik til Harzen. Men mon ikke det er ved at være en tradition?

Så af sted skulle vi altså. Stefan havde fået startet motoren. Men hov manglede vi ikke én? Jo, brolæggeren. Hvor var han henne? Han skulle have hentet Brian kl. 03.45. Men Brian ventede forgæves. Og trods flere telefonopkald var han umulig at komme i kontakt med. Men så var der pludselig gevinst.

Klokken er 04.00, lød det i røret fra brolæggeren.
Og ti minutter senere kl. 04.10 stod en som altid storsmilende Allan V ved FTZ sammen med fruen, der havde drønet ham af sted. Jamen, han havde været oppe, lød forklaringen. Men hvorfor han så ikke hentede Brian. Tja, det fortaber sig i morgendisen over Svendborg.

En af sted kom vi. Snakken gik, mens andre fik sig en ekstra morgenlur og Stefan med fast hånd på rattet driblede bussen syd på. Første stop var Holmmohr 25 km nord for Hamburg. Der var dømt morgenmad. Og som nogle kan huske fra 2013-turen blev stoppet dengang længere end 45 minutter, som Stefan annoncerede.

Stefan styrer sikkert

Men sådan gik det ikke i år. 45 minutter efter at bussen gjorde holdt, var vi på autobahn igen. Ingen strømproblemer i år. Her rullede det fint. Mens Stefan sørgede for at passe rattet var det tid til årets Tip en Tyver om cykelsport Og lad det blot være en konstatering.  Formand Skipper viste format med 14 rigtige og dermed vinder i år. Mens vi den anden ende havde en kupon med fem rigtige. Vi lader den være unavniven. Men takker i stedet for sponsorerne fra Sporten, Fri Bike i Tved og Designcykler i Brogade for masser af præmier.Små fire timer senere ankom vi til Bad Lauterberg hvor Hotel Panoramic havde en sandwich-pose, æbler og hårdkogt æg samt en juice parat. Ligesom en velkomst-komite af de ryttere og ægtefæller, der havde valgt selv at køre derned stod parat og bød velkommen.

Da værelserne var fordelt, gik der ikke lang tid før alle var iført cykeltøj og cyklerne var pakket ud. De fleste fik en rulletur på mellem 60-90 km rundt om Bad Lauterberg, og fik mærket, at der var lidt flere højdemeter at køre rundt imellem end hjemme på Sydfyn.

Som altid blev vi delt i hold, så alle fandt det hold, der passede til deres tempo. Tre hold blev. Og fælles for alle var, at de blev udfordret af Harzens bjerge de næste dage.

Ture på mellem 100-150 km med masser af højdemeter blev kørt hjem. Og for hold 2 – hvor skribenten var med – med Finn H som captajn du route blev der hentet små 4600 højdemeter på de tre dage. Og især kom vi til at kende Braunlage godt, da vi op til flere gange kørte gennem byen fra den ene og den anden side. Og med et af dagens højdepunkter, nemlig frokost på en hyggelig bierstube i byen på dag to, fandt vi ud af, at de også kunne lave mad i byen.

Barrens Brock

Tredje dagen var dagen hvor alle hold skulle en tur op ad Brocken. Og selv om skribenten havde proklameret og han fik opbakning fra værelseskammerraterne Preben og Flemming, at de ikke skulle med op til heksen, gik det anderledes.Vi kom også med op. Og dermed blev et nyt begreb introduceret på hold 2. ”Barrens Brock”. Ja, for Brocken slog til, da det begyndte at gå op ad. At hive gearet fra tungt til det laveste gear går ikke, skal jeg hilse og sige. Resultat: En flexet kæde, der var kørt halvanden gang rundt om krak-hovedet. Så blev det ikke Brocken i år, tænkte han.

Men Asger var redningsmanden. Med lidt værktøj og snilde blev pedalarmen skruet af. Kæden sat fast. Og så gik det mod toppen, hvor hold tre og hold to ventede på Barren Brock. Og så var det til foto til klubbens hjemmeside. Nede i Schirke var det tid til frokosten, mens de fire piger i klubben driblede mod toppen sammen med hold 1-drengene. Og vi siger ikke hvem, der kom først. Men det var vist ikke drengene!!

Og så var det pludselig søndag, og Bergholdt Bussen var parat til at vende snuden mod Svendborg.  En fire dages træningstur havde endnu en gang vist, at Team Taasinge både forstår at være seriøse på landevejen, men også kan hygge sig på tværs af værelserne om aftenen. Så mon ikke vi gør det igen i 2015?